Skip to main content

Ældreminister besøger Odder Kommune

Pressemeddelelse   •   Jan 24, 2018 12:49 CET

Ældreminister Thyra Frank besøger plejeboliger på Bronzealdervej i Odder Kommune.

En mandeklub med hygge, virtual reality og uddannelsesforløb for flygtninge. Det er noget af det Odder Kommune byder på, når ældreminister Thyra Frank (LA) kommer på besøg den 29. januar 2018.

Odder Kommune byder ministeren velkommen på plejeboligerne Bronzealdervej.

- Ministeren kan roligt sætte forventningerne højt. Vi glæder os til at vise plejeboligerne frem og samtidig fortælle om konkrete tiltag indenfor ældreområdet i Odder Kommune, siger direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse i Odder Kommune, Jette Lorenzen.

Mandeklub og virtual reality
Ældreministeren kommer til at møde Mandeklubben på Bronzealdervej, der er en klub for de mandlige beboere i plejeboligerne. Klubben af drevet af frivillige og pedel Hans Mortensen. Medlemmerne mødes ugentlig og taler om de gode gamle dage eller tager på ture ud i landet for eksempelvis at se på biler.

Thyra Frank bliver også præsenteret for et lokalt projekt, hvor gymnasieelever har produceret en virtual reality-film fra Den Gamle By i samarbejde med beboere på Bronzealdervej.

Bager med flygtninge og ældre
Senere skal Thyra Frank møde flygtninge, der er i gang med integrationsuddannelsen (IGU). Til sidst møder Thyra Frank pædagogstuderende, der bager sammen med de ældre og flygtningene i et projekt, der handler om samskabelse og hygge.

- Beboerne på Bronzealdervej og personalet glæder sig til besøget. Vi har så meget, vi er stolte af, og som vi gerne vil vise frem, siger Bente Markfoged, der er leder af Bronzealdervej.

Thyra Frank tager jævnligt rundt i landet for at indsamle gode erfaringer på ældreområdet, og det er i den forbindelsen, hun kommer til Odder Kommune.

Pressen er velkommen
Under ministerens besøg vil der være repræsentanter fra Sundheds-, Social og Forebyggelsesudvalget, Bronzealdervejs Fællesråd, Seniorrådet og Odder Kommunes forvaltning.

Pressen er velkommen til at deltage i arrangementet. Giv gerne kommunikationschef Rasmus Blicher besked (rasmus.blicher@odder.dk, tlf. 51386161), hvis I ønsker at være med. Ældreminister Thyra Frank foretrækker spørgsmål fra pressen ved besøgets afslutning.

For yderligere oplysninger kontakt direktør for Social, Sundhed og Omsorg Jette Lorenzen tlf. 53 37 84 50, e-mail: jette.lorenzen@odder.dk eller leder af Bronzealdervej Bente Markfoged: tlf. 24 86 55 15, e-mail: bente.markfoged.jensen@odder.dk

Program for Ældreminister Thyra Franks besøg i plejeboligerne på Bronzealdervej d. 29. januar 2018

  • Kl. 11.00: Velkomst uden for Fælleshuset, Bronzealdervej 8, ved Borgmester Uffe Jensen, Direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse Jette Lorenzen, Sundheds- og Omsorgschef Anne Stenbæk samt leder af plejeboligerne på Bronzealdervej Bente Markfoged
  • Kl. 11.05: Kort introduktion til Sundhed & Omsorg og plejeboligerne på Bronzealdervej v. Anne Stenbæk og Bente Markfoged.
  • Kl. 11.15: Besøg i Mandeklubben v. pedel Hans Mortensen
    Mandeklubben har eksisteret i ca. 8 år. Medlemmerne af mandeklubben mødes ugentligt i deres klublokale, som er pedellens værksted.
  • Kl. 11.30: Beboere tester virtual reality-film fra Den Gamle By v. teamkoordinator Nina Borup og gymnasielærer Rasmus Pöckel. På baggrund af interviews med udvalgte beboere, har lokale gymnasieelever lavet en film, som beboerne skal se for første gang.
  • Kl. 11.45: Hilse på flygtningekvinder i IGU-forløb i hus nr. 6 v. koordinator Liljan Conner. Tre pædagogstuderende arbejder på et projekt om samskabelse og hygge, så de har lavet en aftale med fem flygtningekvinder og fem beboere, der skal bage og hygge sammen.
  • Kl. 12.00: Afslutning i hus nr. 6.

Sted:
Plejeboligerne på Bronzealdervej
Bronzealdervej 8
8300 Odder 

Odder ligger lige i hjertet af Danmark. Kommunen strækker sig fra Horsens Fjord i syd til Norsminde Fjord og Aarhus mod nord. Mod vest ligger den jyske motorvej, og mod øst er Kattegat med Tunø og Samsø.

Odder Kommune er et godt tilbud til børnefamilier, og til mennesker, der gerne vil være aktive i lokalsamfundet. Vi indbyder dig til at blive en del af fællesskabet.

Besøg vores hjemmeside på www.odder.dk

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar