Skip to main content

Odder Bibliotek får ny leder

Pressemeddelelse   •   Jan 31, 2018 09:58 CET

Odder Kommune har ansat Allan Malver som leder af Odder Bibliotek. Allan Malver er 43 år og kommer fra en stilling som formidlingschef på Koldingbibliotekerne.

- Jeg er sikker på, at vi har fundet den helt rette til jobbet i et meget stærkt ansøgerfelt. Allan Malver kan sammen med medarbejderne fortsat markere Odder Biblioteket som en nyskabende og eftertragtet samarbejdspartner på kultur- og fritidsområdet i Odder Kommune, siger direktør for børn, unge og kultur, Karsten Poulsen.

Erfaring med kommunkation og samarbejde
Allan Malver er uddannet cand.mag. i medievidenskab og begivenhedskultur fra Aarhus universitet. Han har bred erfaring med at arbejde med kommunikation og samarbejde med mange forskellige aktører og partnerskaber. Han har også solid erfaring inden for biblioteksverdenen.

Populært bibliotek
- Jeg glæder mig til at begynde i jobbet og være med til at sikre, at Odder Bibliotek fortsat er et kulturelt samlingspunkt i kommunen, som der er rigtigt mange, der sætter pris på. Der er ingen tvivl om, at Odder Bibliotek er et rigtigt velfungerende bibliotek, som har en stor plads i borgernes hjerte. Det skal vi holde fast i og samtidig udvikle biblioteket, siger Allan Malver.

Allan Malver tiltræder jobbet den 1. marts 2018. Den tidligere leder af Odder Bibliotek, Marianne Folkersen, gik på efterløn før jul.

CV, Allan Malver:

  • Formidlingschef (marts 2016- 2018), Koldingbibliotekerne
  • Kommunikations- og formidlingskonsulent (2011 dec – 2016 marts), Randers Bibliotek
  • Redaktør for sociale medier (2013-2014), Bibzoom – bibliotekernes online musiktjeneste
  • Cand.mag. i medievidenskab med bacheloruddannelse i begivenhedskultur (2006-2011), Aarhus Universitet

Odder ligger lige i hjertet af Danmark. Kommunen strækker sig fra Horsens Fjord i syd til Norsminde Fjord og Aarhus mod nord. Mod vest ligger den jyske motorvej, og mod øst er Kattegat med Tunø og Samsø.

Odder Kommune er et godt tilbud til børnefamilier, og til mennesker, der gerne vil være aktive i lokalsamfundet. Vi indbyder dig til at blive en del af fællesskabet.

Besøg vores hjemmeside på www.odder.dk

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar