Skip to main content

Hvid Valentinebrownie

Pressemeddelelse   •   Feb 04, 2013 11:00 CET

Odense Marcipan vil gerne inspirere alle romantikere og kageelskere med en ny hjertelig opskrift til Valentin den 14. februar
Valentins Dag holdes altid d. 14. februar, og det er efterhånden blevet en populær dag at fejre sammen med den og dem, man holder af. Den kan markeres med blomstergaver og røde roser, en romantisk middag for to eller måske en gaveæske med chokolade.

Man kan også servere en hjemmelavet og velsmagende kærlig hilsen til kæresten, konen, manden, børnene eller den bedste veninde. For eksempel denne fantastisk lækre hvide chokoladebrownie med jordbærcreme.


HVID CHOKOLADE BROWNIE MED JORDBÆRCREME
(12 stk.)

Syndig og skøn brownie. Lav den gerne dagen inden brug og pynt den lige inden servering.
Brownien kan holde sig i 3-4 dage i køleskab. Servér den kold eller ved stuetemperatur.

KAGE:
125 g smør
200 g ODENSE Hvid Chokolade
3 æg
300 g sukker
Kornene af ½ stang vanilje
150 g mel
1 tsk. bagepulver
Olie eller smør til formen
Tilsættes i dejen til sidst:
100 g ODENSE Hvid Chokolade, groft hakket
100 g Original ODENSE Marcipan, i tern
75 g valnødder, groft hakkede
TOPPING:
50 g ODENSE Hvid Chokolade
½ dl piskefløde
1 dl piskefløde
2 spsk. jordbærmarmelade
Friske jordbær til pynt
Evt. sukkerhjerter

Smelt smør og chokolade over lav varme, gerne over vandbad og lad det køle lidt. Pisk æg, sukker og vaniljekorn luftigt. Rør æggemasse og chokolade sammen. Sigt mel og bagepulver i og rør rundt til det hele er godt blandet.
Vend hakket chokolade, marcipan og valnødder i dejen.
Smør en form (ca. 24 x 24 cm), læg bagepapir i bunden og hæld massen i. Bag kagen ved 180° C i 50-60 minutter. Lad den køle helt af.
Smelt 50 g chokolade over vandbad sammen med ½ dl piskefløde. Tag det af varmen og lad det køle lidt. Pisk 1 dl piskefløde til blødt skum og vend det forsigtigt med chokolademassen og jordbærmarmelade. Kom cremen i en sprøjtepose og lad den køle helt af.
Skær kagen i 12 stykker og sprøjt med jordbærcreme. Pynt med jordbær og evt. sukkerhjerter.

TIP: Du kan sagtens springe jordbærcremen over, hvis du synes det er for besværligt, eller for meget af det gode. Lav da blot den skønne brownie og pynt den med jordbær.


Pressekontakt:
Gitte Elkær Bruun
63117200
gitte.elker.bruun@odense-marcipan.dk


Odense Marcipan er verdens førende producent af marcipan og marcipanrelaterede produkter. Firmaet er repræsenteret på alle markeder, hvor marcipan anvendes, og ODENSE er det største mærke i de skandinaviske lande. ODENSE produkterne er repræsenteret på bageri, food service og dagligvaremarkedet, og produkterne bliver i stort omfang anvendt i nydelsesmiddelindustrien af mange førende kage -og konfektureproducenter.

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar