Skip to main content

Julen 2016 - Nye opskrifter på lækkert julekonfekt

Pressemeddelelse   •   Nov 24, 2016 19:00 CET

Julehjerter med skovbærknas <3

Julen 2016 - Nye opskrifter på lækkert julekonfekt

Årets julekonfekt fra konfektspecialisterne i Odense - lakridsmarcipan roulade,

pistacie-kokos kugler og marcipan julehjerter med skovbær knas. Mums...

En af de mest hyggelige dage, der findes, er familiens konfektdag, når vi samles og laver julekonfekt sammen, mens vi spiller og nynner julens sange.

Og der skal ikke forberedes så meget for at få gang i hyggen og julestemningen. Blot indkøb noget marcipan, nougat, chokolade, lidt frugtfarve og nødder og måske nogle udstiksforme. Så er alt og alle

klar til en omgang fantasifuld julehygge med familien.

Nye konfektstykker

Her er tre nye opskrifter på smagfuld konfekt fra Odense Marcipan. På www.odense-marcipan.dk finder du mere inspiration og mange flere opskrifter på julekager og julekonfekt.

Lakridsmarcipan roulade

150 g Marcipan med Lakrids

250 g Original Odense Marcipan

Pynt:

50 g ristede mandler

100 g hvid chokolade

Lakrids Knas

Begge typer marcipan rulles ud i stykker på ca. 15x25 cm. Pensl det ene stykke med lidt vand, så stykkerne hænger godt sammen. Læg stykkerne oven på hinanden og rul til en roulade. Rist mandlerne på en pande eller i ovnen. Når de er tilstrækkeligt ristede, hakkes mandlerne. Rouladen overtrækkes med tempereret hvid chokolade og pyntes med lakridsknas og hakkede, ristede mandler.

Pistacie-kokos kugler, 25- 30 stk.

200 g Odense Dessertmasse med Pistaciesmag

125 g kokosmel

En kvart dl limesaft

1 tsk. limeskal

200 g Mørk Overtræk

50 g pistaciekerner

Rør dessertmassen med kokos, limesaft og limeskal. Tril kugler eller lav små kokosbrød af massen og sæt den koldt i mindst 1 time. Smelt overtræk over vandbad. Hak pistaciekernerne fint, gerne i en kaffekværn eller en minihakker. Overtræk konfekten, drys med pistacier og sæt dem i køleskab indtil brug.

Julehjerter med skovbærknas

150 g Original Odense marcipan eller Marcipan Lakrids
200 g hvid chokolade eller overtræk
Pynt efter eget valg. F.eks. med skovbærknas, guldstøv eller ristede, hakkede nødder.

Rul marcipanen ud og stik ud med forskellige udstiksforme. Smelt/temperer chokoladen og pynt stykkerne inden chokoladen størkner helt.

------------

Til redaktionen:

Ønskes opskriften fra Odense Marcipan anvendt i online

medier, skal www.odense-marcipan.dk” fremgå som link

Odense Marcipan er verdens førende producent af marcipan og marcipanrelaterede produkter. Firmaet er repræsenteret på alle markeder, hvor marcipan anvendes, og ODENSE er det største mærke i de skandinaviske lande. ODENSE produkterne er repræsenteret på bageri, food service og dagligvaremarkedet, og produkterne bliver i stort omfang anvendt i nydelsesmiddelindustrien af mange førende kage -og konfektureproducenter.

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar