Skip to main content

Offerrådgivning Midt- og Vestjylland har nu ét fælles nummer: 2368 6006

Pressemeddelelse   •   Aug 08, 2015 11:24 CEST

Ofre i Danmarks geografisk største Offerrådgivning skal nu kun bruge et nummer for at få hjælp.


17 uddannede offerrådgivere.

"Har du været udsat for kriminalitet eller ulykke, eller måske er du vidne eller pårørende, er 17 uddannede rådgivere klar til at lytte til dig, og hjælpe dig videre," fortæller Anna-Lise Lisbjerg, som er formand for den store Offerrådgivning.

Tidligere var der op til 7 telefonnumre at vælge imellem.

"Det nu blevet endnu nemmere at få en hurtig kontakt og HJÆLP hos Offerrådgivningen i Midt- og Vestjylland. Et fælles telefonnummer 2368 6006 blev igangsat den 1. juli 2015," forsætter Anna-Lise, og fortæller: "Det var mange numre som vi skulle have på vores oplysningsmateriale, og det kunne også være vanskeligt for politiet at finde rundt i, når de kører rundt i politikredsen. Vi er meget glade for, det nu er mere enkelt at få en rådgiver i røret, hvis tilværelsen pludselig bliver kaos," slutter den lokale formand som sammen med politiet har arbejdet længe for at finde en tekniske løsning.

Kaos kan være mange meget, og i det forløbne halvår har Offerrådgivningen i Midt- og Vestjylland hjulpet borgere på grund af vold, trusler seksuelle krænkelser, ulykker og selvmord.

Aktiv i oplysningsarbejde.

I 2014 var der 166 personer, der benyttede sig af vores rådgivning. Du var måske en af dem.
Eller du har mødt Offerrådgivningen ved et af de mange Open Night arrangementer, hvor rådgivningen oplyser om deres arbejde sammen med politiet. 

Nyt fælles telefonnummer 2368 6006 Offerrådgivningen Midt- og Vestjylland


Offerrådgivningen hjælper ofre, vidner og pårørende i forbindelse med voldsomme og chokerende oplevelser som ulykker, kriminalitet og trafikuheld. Vi samarbejder med politi, sygeplejersker, brandmænd og sagsbehandlere i alle landets politikredse.

Vi yder personlig eller telefonisk rådgivning. Hjælpen er gratis.

Landsdækkende gratis vagttelefon: 116 006.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar