Skip to main content

29 sigtede efter færdselsaktion i Aarhus Vest i weekenden

Nyhed   •   Apr 09, 2018 15:28 CEST

15 bilister kørte for stærkt under færdselskontrol i Aarhus Vest lørdag aften. En af fartsynderne kørte 109 km/t på Ringvejen - uden kørekort. Den tilladte hastighed på strækningen er 70 km/t.

En enkelt bilist kørte endnu hurtigere. 140 km/t blev han målt til på samme strækning.

I alt blev det til 29 bilister sigtet for forskellige forhold. Ud over færdselsforseelserne blev det til en enkelt sag om euforiserende stoffer, da der blev fundet 100 gram hash i en bil med tre unge mennesker.

Sigtelserne fordelte sig således:

  • 15 hastighedssager (fem til betinget frakendelse og 10 til klip)
  • 4 røde lys – heraf en til betinget frakendelse, idet flere bilister måtte bremse op for sigtede.
  • 2 klipsager for ulovlige overhalinger.
  • 1 narkopåvirket bilist.
  • 2 var frakendt førerretten.
  • 1 havde ikke erhvervet kørekort.
  • 13 andre sager (sele/mobil/kørekort ej medbragt)