Skip to main content

Bil påkørt af tog i Hasselager

Nyhed   •   Dec 06, 2015 08:03 CET

Østjyllands politi modtog i dag kl. 0729 anmeldelse om, at et tog fra Aarhus mod Skanderborg havde påkørt en personbil ved Genvejen i Hasselager. Politi og redning er på stedet. Føreren af bilen, som tilsyneladende var alene i bilen, er afgået ved døden. Der er formentlig ikke andre tilskadekomne.

Togdriften er indstillet mellem Aarhus og Skanderborg indtil videre. Genvejen er farbar i et spor.

Østjyllands politi har pt. ikke yderligere i sagen.

/Per Bennekov, vagtchef