Skip to main content

Døgnarpport fra Østjyllands Politi, torsdag den 3. december 2015.

Nyhed   •   Dec 03, 2015 09:50 CET

Der er ingen fremstillinger i Grundlovsforhør.

Vold og tyveri

Østjyllands Politi, Beredskabet, foretog i går kl. 0343 og kl. 0345 anholdelse på Fredensgade af 2 mænd på henholdsvis 29 og 32 år. De pågældende havde kort forinden forøvet vold i flere tilfælde på restaurationer i Århus, samt vold og tyveri i et enkelt tilfælde på en restauration på Åboulevarden, Århus midtby. Efter uorden, som senere viste sig også at indeholde tyveri, blev de pågældende bortvist fra restaurationen og blev herefter antruffet og genkendt i Fredensgade af 2 patruljer fra Beredskab Aarhus.

De pågældende bliver løsladt efter endt afhøring, sigtet for vold og tyveri / røveri.

Sagsbehandlende afdeling: Lokal Efterforskning Århus, politikommissær Gert Bisgaard, tlf. 7258 2088.

Forsøg på røveri mod forretning

En 30-årig mand blev i går kl. 1248 anholdt på Værkmestergade i Århus C. af en patrulje fra Østjyllands Politis Beredskab, idet han kl. 1242 forsøgte at begå røveri mod en kiosk på Frederiks Alle, Århus C. Han truede med et metalrør, samtidigt med at han råbte at han skulle have alle pengene. Da han ikke mente at der var tilstrækkeligt med penge i kassen gik han ud i baglokalet, hvilket fik den truede kasseekspedient til at løbe ud af butikken med pengene, samtidigt med at hun råbte om hjælp til forbipasserende. Gerningsmanden valgte derpå også at løbe fra forretningen, men blev kort tid efter genkendt og anholdt ud fra et signalement, som blev rundkastet til patruljerne.

Pågældende er sigtet for forsøg på røveri og løsladt efter endt afhøring hos politiet.

Sagsbehandlende afdeling: Lokal Efterforskning Århus, politikommissær Gert Bisgaard, tlf. 7258 2088. 

Venlig hilsen

Vagn Martinussen,

politikommissær.

Uddrag af døgnrapport fra onsdag til torsdag

Indbrud i skole
Paludan-müllers Vej 8200 Århus N
Anmeldt: torsdag 03-12-2015 00:07
Sket: 03/12/2015 00:07 Til 03/12/2015 00:07
Dør opbrudt. Der var stjålet et TV samt yderligere koster, der ikke var opgjort endnu.


Indbrud i kirke/museum
Mariagervej 8920 Randers NV
Anmeldt: onsdag 02-12-2015 16:25
Sket: 01/12/2015 00:00 Til 02/12/2015 06:00
Rude knust. Der var stjålet et TV mrk. LG samt yderligere koster, der ikke var opgjort endnu.

Indbrud i forretning i øvrigt
Sommervej 8210 Århus V
Anmeldt: onsdag 02-12-2015 22:58
Sket: 02/12/2015 22:48 Til 02/12/2015 22:48
Vindue opbrudt. Der var stjålet et TV samt yderligere koster, der ikke var opgjort endnu.

Indbrud i privat beboelse
Rungstedvej 8000 Århus C
Anmeldt: onsdag 02-12-2015 07:57
Sket: 01/12/2015 18:30 Til 02/12/2015 01:00
Rude knust. Der var stjålet et hjemmenadversæt, en jubilæumsmønt samt et kontantbeløb. 

Indbrud i privat beboelse
Holmevej 8270 Højbjerg
Anmeldt: onsdag 02-12-2015 13:48
Sket: 02/12/2015 13:48 Til 02/12/2015 13:48
Vindue opbrudt. Der var stjålet smykker, en iPhone samt et pas.
Gerningsmanden blev beskrevet som værende en mand på ca. 30 år, 180 cm. høj og spinkel af bygning, lys i huden med skægstubbe, iført en blågrå vinterjakke. Han medbragte en grøn pose.


Indbrud i privat beboelse
Klintevej 8240 Risskov
Anmeldt: onsdag 02-12-2015 14:44
Sket: 30/11/2015 16:00 Til 02/12/2015 14:30
Vindue opbrudt. Det var endnu ikke opgjort, hvad der var stjålet.

Indbrud i privat beboelse
Snebærvej 8270 Højbjerg
Anmeldt: onsdag 02-12-2015 15:45
Sket: 02/12/2015 08:00 Til 02/12/2015 15:15
Rude knust. Det var endnu ikke opgjort, hvad der var stjålet.

Indbrud i privat beboelse
Rigtrupvej 8370 Hadsten
Anmeldt: onsdag 02-12-2015 16:57
Sket: 02/12/2015 07:45 Til 02/12/2015 16:30
Rude knust. Der var stjålet et kontantbeløb.

Indbrud i privat beboelse
Juveldalen 8930 Randers NØ
Anmeldt: onsdag 02-12-2015 19:45
Sket: 02/12/2015 17:00 Til 02/12/2015 19:40
Vindue opbrudt. Der var stjålet en bilnøgle, tre bærbare PC’er mrk. HP, en dock-in station mrk. HP, smykker, et digital kamera mrk. Canon, tårnmønter samt køkkenknive.

Færdselsuheld med personskade
Frijsenborgvej 8240 Risskov
Anmeldt: onsdag 02-12-2015 18:19
Sket: 02/12/2015 18:13 Til 02/12/2015 18:13
En 73-årig mandlig bilist kom kørende ad Vejlby Ringvej mod nordøst i retning mod Grenåvej. I krydset Vejlby Ringvej/Frijsenborgvej blev han blev blændet af en modkørende bilist, hvilket resulterede i, at han påkørte lyssignalet. Bilisten blev efterfølgende kørt til behandling på skadestuen. 

Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept
Nørrebrogade 8200 Århus N
Anmeldt: torsdag 03-12-2015 04:30
Sket: 03/12/2015 04:30 Til 03/12/2015 04:30
En 22-årig mand førte personbil i narkotikapåvirket tilstand. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.