Skip to main content

Døgnrapport fra Østjyllands Politi fredag d. 27. maj

Nyhed   •   Maj 27, 2016 10:08 CEST

Fremstilling i dag
Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 11.00 en 48-årig mand fra Aarhus, der sigtes at have foranlediget at bortføre sine fire børn ud af landet og til et pt. ukendt sted, selvom der var truffet en beslutning om tvangsanbringelse af børnene. Manden blev anholdt i går kl. 15.38 i Aarhus.

Den fremstillede blev varetægtsfængslet til d. 23. juni. Hans 38-årige hustru blev varetægtsfængslet in absentia.

Sidste skoledag
Det er i dag sidste skoledag for 9. klasses elever i hele kredsen. I Aarhus er arrangementet flyttet fra Mindeparken, hvor det normalt afholdes, fordi der er Classic Car Race. I stedet holdes arrangementet i år i Botanisk Have. Politiets cykelpatrulje vil være til stede til arrangementet i Aarhus.

Classic Car Race
Der afholdes fra i dag til og med søndag Classic Car Race omkring Mindeparken i Aarhus. Det giver anledning til en del omkørsler og vil i weekenden give anledning til mange biler, der kører til Mindeparken. Omkring trafikforholdene henvises til craa.dk, hvorfra der under trafikregulering er et kort over afspærring og ændring i trafikforhold.

Tyveri af personbil samt kørsel uden førerret i påvirket tilstand
En anmeldelse gik i går kl. 20.04 på en mulig spirituspåvirket person, der kørte i en varebil på Silkeborgvej i Åbyhøj. Politiet standsede kort efter en 30-årig mand fra Aarhus, der udover at køre i en stjålet bil og ikke at have førerret til personbil også var påvirket af spiritus og euforiserende stoffer. Manden blev anholdt kl. 20.12 og er løsladt efter afhøring.

Eftersættelse
En patrulje havde i nat kl. 01.26 en kort eftersættelse af en brugsstjålet bil, der blev ført af en 21-årig mand uden fast bopæl. Eftersættelsen startede på Flyvervej i Randers og gik videre ad Garnisionsvej, hvor bilisten kørte overfor rødt og fortsattte ad Hadsundvej, hvor den kort før Højsletvej blev standset. Bilisten var påvirket af euforiserende stoffer og havde ikke noget kørkort. I bilen var også en 18-årig kvinde fra Havndal, hvis nøgler var sat sammen med bilnøglerne. Hun blev derfor også anholdt og sigtet for brugstyveri. Begge nægtede sigtelserne og blev løsladt efter afhøring.

Tricktyveri 
En 95-årig kvinde åbnede i går kl. 13.00 entredøren for en ven, og i det samme stod der desuden en ukendt mand, som fulgte med i boligen. Manden påstod, at han skulle kigge på nogle utætte rør under vasken. Imens manden, den 95-årige kvinde og hendes ven opholdt sig i køkkenet, blev der fra kommode i kvindens soveværelse stjålet flere guldsmykker. Der er derfor mistanke om en medgerningsmand, som den forurettede og hendes ven ikke så.

Manden, der fulgte med ind i køkkenet, beskrives som:
ca. 50 år, lav af højde, kraftig af bygning med stor mave, brun i huden, udenlandsk af udseende, talte gebrokkent dansk. Intet om beklædning.

Færdsel
Færdselsuheld med personskade
En 57-årig mandlig taxichauffør kørte i går kl. 16.19  fra P.S. Krøyersvej i Højbjerg frem for ubetinget vigepligt i krydset med Carl Nielsens Vej/Holmevej, hvorved han overså og påkørte en 29-årig mandlig motorcyklist, der kørte ad Holmevej mod nord. Motorcyklisten blev som følge af sammenstødet bragt til hospitalet, hvor han blev behandlet for personskade.

Færdselsuheld
Sket: 26/05/2016 12:40 Til 26/05/2016 12:40
En 75-årig kvindelig bilist kørte i går kl. 12.40 ad Sastrupvej i Hjortshøj i vestlig retning, overholdt ikke sin vigepligt og kørte ud foran en 56-årig mandlig bilist, som kørte ad Mejlbyvej i nordlig retning. Der skete udelukkende materiel skade ved uheldet.

Færdselsuheld 
En 19-årig mandlig bilist kørte i aftes kl. 19.36 ad Jyllands Allé i Aarhus i nordlig retning, hvor han foretog højresving ad Havreballe Skovvej, hvorved han overså og påkørte en 25-årig kvindelig cyklist, der ligeledes kom kørende ad Jyllands Allé i samme retning på cykelstien. Cyklisten blev bragt til hospitalet til undersøgelse.

Færdselsuheld 
En 20-årig mandlig bilist kørte i går kl. 07.16 i østlig retning ad Skovgårdsvej i Tranbjerg J og skulle lige over krydset med Gammel Horsensvej. Han overså sin ubetingede vigepligt og påkørte en 47-årig kvindelig bilist, der kørte ad kørte ad Gammel Horsensvej og skulle fortsætte ligeud mod nord ad Tingskoven. Parterne blev som følge af sammenstødet bragt til hospitalet til undersøgelse.

Færdselsuheld 
En  45-årig mandlig bilist kørte i går kl. 10.20 ad Skanderborgvej i Viby J i nordøstlig retning og skulle foretage svingning til venstre mod Viby Bibliotek, da han overså og påkørte en modkørende bilist, en 45-årig kvinde. Parterne blev som følge af sammenstødet bragt til hospitalet til undersøgelse.

Færdselsuheld
Herredsvej 8210 Århus V
Sket: 26/05/2016 14:18 Til 26/05/2016 14:18
En 24-årig kvindelig bilist kørte i går kl 14.18 ad Hasle Ringvej i Aarhus, hvor hun foretog venstresving ad Herredsvej, hvorved hun overså og påkørte en 30-årig mandlig bilist, som kørte ligeud ad Hasle Ringvej i modsatte retning. Kvinden blev bragt til hospitalet til undersøgelse.

Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept 
En 49-årig mandlig bilist blev i går kl. 12.00 bragt til standsning på Toftevej i Hornslet af en patrulje, som ved narkometertest konstaterede, at manden var påvirket af euforiserende stoffer. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse. Sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Kørsel uden førerret 
En 56-årig mandlig bilist blev i går kl. 12.04 bragt til standsning på Jyllands Alle i Aarhus af en patrulje, som sigtede manden for kørsel uden førerret.

Kørsel uden førerret 
En 31-årig mandlig bilist blev i nat kl. 02.35 bragt til standsning på Infanterivej i Randers NØ af en patrulje, som sigtede manden for kørsel uden førerret.

Pressens henvendelser vedrørende døgnets begivenheder kan fremt til kl. 14.00 ske på 2269 1087.