Skip to main content

Døgnrapport fra Østjyllands Politi fredag d. 6. januar

Nyhed   •   Jan 06, 2017 10:13 CET

Fremstilling
Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 09.30 i retten i Aarhus en 39-årig mand fra Aarhus, der sigtes for ni indbrud begået i perioden fra torsdag d. 8. december 2016 til onsdag d. 4. januar 2017, alle i området Egå, Skødstrup og Risskov.

Den fremstillede begik indbrud i en villa i Egå tirsdag d. 3. januar 2017. Her var opsat videoovervågning, der gjorde, at politiet kunne identificere gerningsmanden som være den fremstillede. Vidner til andre indbrud har også hjulpet politiet til at indkredse gerningsmanden. Manden var nu fastlagt på et indbrud, og efter han blev anholdt i går kl. 13.55 ransagede politiet hans bopæl. Her fandt politiet stjålne genstande fra endnu to indbrud. Under afhøring på politigården erkendte fremstillede, at han i alt havde begået ni indbrud som beskrevet ovenfor.

Den 39-årige blev varetægtsfængslet i fire uger.

Tricktyveri
I går blev endnu en butik udsat for tricktyveri, da en mand kom ind i Rema1000 på Vilhelm Bergsøes Vej i Aarhus V kl. 20.40. Han bad om at købe fem kartoner Prince. Da han fik dem udleveret, løb han fra butikken uden at betale. Han beskrives som

A:

  • arabisk af udseende
  • kraftig
  • iført grøn jakke, grå joggingbukser, gule sko, cap
  • talte dansk

Han kørte fra stedet sammen med en medgerningsmand i en sølvgrå Skoda stationcar med udenlandske nummerplader

Der er nu tredje gang i løbet af tre dage, at forretninger i Aarhus er udsat for tyverier af samme karakter. Politiet opfordrer butikkerne til at gøre deres personale opmærksomme på denne fremgangsmåde, så de er opmærksomme på denne samt på ikke at udlevere varerne, før disse er betalt. Såfremt der er vidner til ovennævnte eller de tidligere lignende sager, der ikke har talt med politiet, bedes de kontakte politiet på 114.

Færdsel 
Færdselsuheld
En 70-årig mandlig bilist (part 1) kørte i går kl. 14.52 ad Bispetorvet i østlig retning mod Skolegyden i Aarhus C. I krydset Skolegade/Skolegyden overholdt part 1 ikke sin vigepligt og kørte frem for vigelinjen. Her ramte han part 2, en 41-årig mand, der kørte på knallert, på venstre side. Der skete ingen personskade.
 
Færdselsuheld
En 21-årig tysk bilist kørte i går kl 06.30 ad Landevejen i sydvestlig retning og foretog venstresving mod sydgående tilkørsel til Djurslandsmotorvejen. Under svingningen ramte de en modkørende, 27-årig mandlig bilist, kørende i en personbil, der skulle fortsætte ligeud af Landevejen. Den 27-årige blev efterfølgende undersøgt på skadestuen for smerter i benet.

Færdselsuheld
En 65-årig kvindelig bilist (part 2) kørte i går kl. 14.14 ad Viby Ringvej i sydgående retning i 1. vognbane. I krydset ved Egsagervej skiftede lysreguleringen i hendes kørselsretning fra grønt til gult umiddelbart inden, at hun nåede frem til krydset. En modkørende 32-årig kvindelig bilist (part 1) kørte ad Ringvejen i nordgående retning frem mod krydset ved Egsagervej, hvor hun kørte frem i krydset og standsede op for at svinge venstre ind ad Esagervej. Da trafikken i 2. vognbane på Vibyringvej i sydgående retning standsede for gult, påbegyndte part 1 sit venstresving og påkørte derved part 2, som var på vej gennem krydset. blev ved uheldet skubbet over i en el-boks, som blev ødelagt. NRGI tilkaldt til udbedring. Der skete ingen personskade.

Narkokørsel
En 20-årig mand kørte i går ad Silkeborgvej i Åbyhøj, selvom han var påvirket af narkotika. Under ransagning af bilen blev der yderligere fundet 2,21 gram kokain og 0,96 gram brun heroin. Yderligere der blev inddraget 13.400 kroner fra den anholdte, idet han havde en gæld til det offentlige.
 
Narkokørsel
En 33-årig mandlig  bilist kørte i nat kl. 00.44 ad Mariesmindevej i Randers SØ, selvom han var påvirket af euforiserende stoffer. 
 
Narkokørsel og kørsel uden kørekort
En 39-årig mandlig bilist kørte i nat kl. 01.20 ad Molsvej i Randers SV med høj hastighed gennem byområde, uagtet han var frakendt kørekortet. Føreren skønnedes  påvirket og blev indbragt til narkometertest. Han kunne ikke fremvise kørekort, da han var frakendt førerretten. 

Narkokørsel
En 58-årig kvindelig bilist kørte i nat kl. 03.50 ad Skolevangs Alle i Risskov, selvom hun var påvirket af metadon og kokain 

Henvendelser fra pressen vedrørende døgnets begivenheder kan frem til kl. 14.00 ske på 2269 1087.