Skip to main content

Døgnrapport fra Østjyllands Politi fredag den 13. januar

Nyhed   •   Jan 13, 2017 09:41 CET

Der er pt. ingen fremstillinger

***

Tre unge taget på fersk gerning
Østjyllands Politi fik i nat kl. 01.06 en anmeldelse om muligt indbrud i øjeblikket i en tandlægeklinik på Ryesgade i Aarhus. Patruljen, der kom til stedet, kunne se, at der var lys i opgangen og kunne høre nogle snakke derinde. De valgte at vente ude foran, så de kunne pågribe indbrudstyvene på vej ud. Kort tid efter kom to personer, en 22-årig mand og en 21-årig kvinde, ud fra opgangen, og de blev begge anholdt. Kort efter kom en hundepatrulje til stedet og begynde at afsøge opgangen med hund. På 5. sal fandt de en tredje gerningsmand, en 21-årig mand, der også blev anholdt. De er alle sigtet for at have forsøgt at bryde ind i tandlægeklinikken. De er løsladt efter endt afhøring. 

***

Færdsel

Færdselsuheld
I går kl. 06.48 skete der færdselsuheld på Randersvej i Aarhus N, da en 31-årig kvinde cyklede over fodgængerfelt fra Skejbygårdsvej. I krydset stødte hun sammen med en varebil ført af en 29-årig mand, der foretog venstresving gennem fodgængerfelt. Ingen skader på hverken personer eller materiel.

Færdselsuheld
I går kl. 07.06 skete der færdselsuheld på Paludan-Müllers Vej i Aarhus V, da en 28-årig kvindelig bilist kom kørende i retning mod Lisbjerg. Ved rundkørslen på Paludan Müllers Vest/Randersvej blev kvinden påkørt bagfra af en grå bil og endte ude i midterrabatten. Vedkommende der påkørte hende gav sig ikke til kende og kørte fra stedet. Der skete kun materiel skade. 

Færdselsuheld
I går kl. 07.20 skete der færdselsuheld på Banegårdspladsen i Aarhus, da en 51-årig kvinde blev påkørt af en bil i forbindelse med, at hun gik ud mellem to busser. Bilisten kørte fra stedet uden at give sig til kende. Den 51-årig kvinde blev behandlet for en mindre flænge i baghovedet. 

Færdselsuheld
i går kl. 14.03 skete der færdselsuheld på Nyholmsvej i Risskov, hvor to biler stødte sammen i forbindelse med et vognbaneskift. Der skete primært materiel skade - dog blev passageren i den ene bil kørt til skadestuen for kontrol af nakkesmerter. 

Spirituskørsel og beslaglæggelse af bil
Østjyllands Politi modtog i går kl. 20.55 en anmeldelse fra en borger, der, sammen med en anden bilist, havde fået standset en bil på Fladbrovej i Randers NV efter de i længere tid havde kørt bag bilen, der havde slingret voldsomt og flere gange var kørt over i det modkørende spor. De havde taget kontakt til kvinden, der sad i bilen og vurderet, at det var bedst at tage nøglerne fra hende og vente på stedet indtil politiet kom. Patruljen foretog flere udåndingsprøver, der alle konstaterede, at den 29-årige kvinde var påvirket af spiritus væsentligt over det tilladte. Hendes bil blev derfor konfiskeret, og hun blev anholdt og indbragt til lægeundersøgelse. 

Henvendelser fra pressen vedrørende døgnets begivenheder kan frem til kl. 14 ske på telefon 2269 1087.