Skip to main content

Døgnrapport fra Østjyllands Politi fredag den 14. august

Nyhed   •   Aug 14, 2015 09:50 CEST

Fremstillinger i Grundlovsforhør

Anholdelser i sagen vedrørende skudepisode i Brabrand

Resume:
"Østjyllands Politi fik i aftes kl. 23.36 en anmeldelse om, at en 23-årig mand var skudt i benet. Skuddet gik ind ved akillesenen og er gået op bag skinnebenet. Manden er skudt med en ukendt kaliber, men er uden for livsfare. Episoden skete i Aarhus V på Janesvej ud for nr. 29.

Politiet har hele natten efterforsket sagen. Politiet formoder, at episoden skete som et led i en - af politiet kendt - familiefejde i en familie bosiddende i Brabrand. Der er således ikke tale om et bandeopgør.

Politiet efterlyser vidner, der kan have overværet skudepisoden, eller som har viden om den iøvrigt."

Efter intensiv efterforskning og et rigtigt godt samarbejde med Lokalpolitiet i Århus Vest er der foretaget anholdelse af 3 mænd på henholdsvis 25, 29 og 32 år. De anholdte bliver fremstillet i Grundlovsforhør i dag kl. 1200. Fremstillingen vil ske for lukkede døre og der er ikke yderligere kommentarer fra politiets side.

Indbrud i villaer i Randers / Røveri
En politipatrulje fra Østjyllands Politi foretog i går i samarbejde med gode borgere kl. 1948 anholdelse af 2 mænd – begge 22 år, som kort forinden havde forøvet indbrud i en villa i Randers. De pågældende blev kort tid forinden overrasket under indbrud i en villa på Drejervej af nogle vågne naboer. En af beboerne indhentede den ene af tyvene, men måtte lade ham undløbe, da den anden gerningsmand slog ham. Gerningsmændene undløb, men blev forfulgt af beboeren, som prajede en civil politipatrulje som senere kunne foretage anholdelse.   

De anholdte sigtes for røveri, idet man anvendte vold for at bringe tyvekosterne "i sikkerhed" og herudover for indbrud i yderligere én villa og for brugstyveri af en varebil, som blev benyttet i forbindelse med indbruddene. De fremstilles i retten i Randers i dag kl. 1300.

Sagsbehandlende afdeling: Lokalpolitiet i Randers ved politikommissær Merete Norring 7258 2064.

---

Færdselsindsats i Aarhus Vest
Lokalpolitiet i Aarhus Vest gennemførte i går eftermiddag/aftes, i samarbejde med færdselspolitiet, en målrettet færdselsindsats i Aarhus Vest. Indsatsen mundede ud i 20 sigtelser:

2 x kørsel uden førerret
5 x håndholdt mobiltelefon
1 x manglende sele
3 x kørsel for gult/rødt lys
5 x overtrædelse af hastighedsbegrænsningerne (med klip)
2 x manglende styrthjelm knallert/mc
1 x manglende forsikring – knallert
1 x kørsel på fortov – knallert

Kontaktperson på indsatsen er politikommissær Jens Espensen, lokalpoliti Aarhus Vest.


Tyveri fra personbil

En indsatslederpatrulje fra Østjyllands Politi besluttede i går kl. 1710 at tjekke personerne i en bil, som blev ført ad Nordre Strandvej i Risskov. Ved henvendelse til bilen kunne patrulje konstatere, at der stod en dametaske på bagsædet. Gået på klingen måtte de antrufne erkende, at tasken netop var stjålet fra en bil parkeret på Fortevej, hvor de havde knust en siderude og fjernet tasken. De pågældende mænd på henholdsvis 22 og 26 år, blev anholdt. De påviste bilen, hvis ejer efterfølgende blev kontaktet med både en god og en dårlig nyhed: Hun havde haft indbrud i bilen, men det stjålne var til stede og gerningsmændene var anholdt.

De anholdte er løsladt efter endt afhøring til sagen.  

3 anholdt til fremstilling som vidne i retten
3 mænd er i nat blevet anholdt med henblik på at afgive vidneforklaring i landsretten i samme sag. De pågældende er tidligere blevet tilsagt til retsmøde, men har hidtil undladt at møde frem. De er derfor meget tidligt i morges blevet anholdt og bliver af politiet bragt til det berammede retsmøde.

--- 

Fra døgnet i øvrigt:

Vold
Trangstræde 8900 Randers
Anmeldt:fredag 14-08-2015 01:55
Sket:14/08/2015 01:55 Til 14/08/2015 01:55
En 21-årig mand blev tildelt et slag i ansigtet af en forbipasserende mand, som var i selskab med en anden mand.
Gerningsmanden beskrives således: Mand, dansk af udseende, høj, iført hvid trøje.

Indbrud i fabrik
Adelgade 8400 Ebeltoft
Anmeldt:torsdag 13-08-2015 13:39
Sket:12/08/2015 16:00 Til 13/08/2015 08:00
Dør sparket op. Der var blevet etableret et bål af inventar, hvilket dog ikke var antændt.

Indbrud i fabrik
Adelgade 8400 Ebeltoft
Anmeldt:torsdag 13-08-2015 13:39
Sket:12/08/2015 16:00 Til 13/08/2015 08:00
Afdækningsplade aflistet, ved indrækning blev vrider aktiveret. Der var etableret et bål af inventar. Der blev stjålet et ledning, en fugepistol, samt et skrue/bitsæt mrk. Bacho.

Indbrud i privat beboelse
Kølbakken 8400 Ebeltoft
Anmeldt:torsdag 13-08-2015 10:03
Sket:13/08/2015 08:45 Til 13/08/2015 09:45
Dør opbrudt. Der blev stjålet en PC, en Ipad, ure, smykker samt et kontantbeløb.

Indbrud i privat beboelse
Skovvej 8930 Randers NØ
Anmeldt:fredag 14-08-2015 03:27
Sket:13/08/2015 17:30 Til 13/08/2015 17:30
Indstigning på ukendt vis. Der blev stjålet en lampe mrk. PH.

Indbrud i privat beboelse - FORSØG
Dr.holsts Vej 8230 Åbyhøj
Anmeldt:torsdag 13-08-2015 23:55
Sket:13/08/2015 22:30 Til 13/08/2015 22:30
Dør forsøgt opbrudt.

Indbrud i privat beboelse
Udbyhøjvej 8930 Randers NØ
Anmeldt:torsdag 13-08-2015 19:54
Sket:13/08/2015 16:30 Til 13/08/2015 19:30
Rude knust. Der blev stjålet tre bærbare PC’er mrk. Packard Bell og Acer.

Røveri mod andre
Holmevej 8270 Højbjerg
Anmeldt:torsdag 13-08-2015 23:33
Sket:13/08/2015 23:33 Til 13/08/2015 23:33
En 34-årig mand blev passet op af to maskerede gerningsmænd på en sort/gul/orange 125 kubik motorcykel uden lys. Gerningsmændene spurgte efter en cigaret. Den ene gerningsmand trak en kniv og truede sig til en guldkæde med et dagmarkors, en sportstaske mrk. FitnessDK indeholdende en vindjakke mrk. Häglöfs, samt kontanter. Gerningsmændene kørte fra stedet ad Holmevej mod vest.

Færdselsuheld
Ydesvej 8500 Grenaa
Anmeldt:torsdag 13-08-2015 04:41
Sket:13/08/2015 04:41 Til 13/08/2015 04:41
En 54-årig mandlig bilist kørte ad Ydesvej mod nord, og skulle til venstre ad Ringvejen mod vest. En 50-årig kvindelig bilist kørte ad Ringvejen mod øst og skulle lige ud i krydset. I krydset skete der sammenstød.

Færdselsuheld
Viborgvej 8210 Århus V
Anmeldt:torsdag 13-08-2015 14:35
Sket:13/08/2015 14:35 Til 13/08/2015 14:35
I forbindelse med tæt trafik skete der harmonikasammenstød med fire involverede biler.

Færdselsuheld
Gudrunsvej 8220 Brabrand
Anmeldt:torsdag 13-08-2015 07:27
Sket:13/08/2015 07:27 Til 13/08/2015 07:27
En 50-årig mandlig bilist førte en personbil på Tinesvej, og ville dreje til venstre ad Gudrunsvej. I krydset skete der sammenstød med en personbil, ført af en 25-årig kvindelig bilist.

Spirituskørsel
Odinsgade 8900 Randers
Anmeldt:fredag 14-08-2015 01:09
Sket:14/08/2015 01:09 Til 14/08/2015 01:09
En 36-åri mandlig bilist førte en personbil frem for rødt lys i krydset Odinsgade/ Tørvebryggen hvor han foretog højresving ad Tørvebryggen. Bilen bragt til standsning og ved kontrol af føreren blev det konstateret at han var påvirket af spiritus.

Spirituskørsel
Solhvervsvej 8200 Århus N
Anmeldt:fredag 14-08-2015 02:52
Sket:14/08/2015 02:52 Til 14/08/2015 02:52
En 29-årig mandlig bilist førte en personbil, uagtet at han var påvirket af spiritus.
Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept

Mariagervej 8920 Randers NV
Anmeldt:torsdag 13-08-2015 08:39
Sket:13/08/2015 09:26 Til 13/08/2015 09:26
En 36-årig mandlig bilist førte en personbil ad Mariagervej, uagtet at han var påvirket af euforiserende stoffer.

Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept
Edwin Rahrs Vej 8220 Brabrand
Anmeldt:torsdag 13-08-2015 18:12
Sket:13/08/2015 18:12 Til 13/08/2015 18:12
En 26-årig mandlig bilist foretog højresving for rødt lys, ind på parkeringspladsen ved Edwin Rahrs Vej 8-26. Bilen blev bragt til standsning og det blev konstateret at bilisten var påvirket af euforiserende stoffer.

Kørsel uden førerret
Østeralle 8400 Ebeltoft
Anmeldt:torsdag 13-08-2015 12:10
Sket:13/08/2015 12:10 Til 13/08/2015 12:10
En 41-årig mandlig bilist førte en personbil, uagtet at han ikke havde generhvervet førerret.

Kørsel uden førerret
Åby Ringvej 8210 Århus V
Anmeldt:torsdag 13-08-2015 19:38
Sket:13/08/2015 19:38 Til 13/08/2015 19:38
En 23-årig mandlig bilist førte en personbil, uagtet at han ikke havde erhvervet førerret.

Frakendelsestid - kørsel i (motorkøretøj/stor knallert)
Sabro Skolevej 8471 Sabro
Anmeldt:torsdag 13-08-2015 17:20
Sket:13/08/2015 17:20 Til 13/08/2015 17:20
En 30-årig mandlig bilist førte en personbil, uagtet at han var frakendt førerretten.

Frakendelsestid - kørsel i (motorkøretøj/stor knallert)
Søndervangs Alle 8260 Viby Jylland
Anmeldt:fredag 14-08-2015 00:01
Sket:14/08/2015 00:01 Til 14/08/2015 00:01
En 22-årig mandlig bilist førte en personbil ad Søndervangs Alle mod nordøst, uagtet at han er frakendt førerretten.