Skip to main content

Døgnrapport fra Østjyllands Politi, fredag den 22. januar 2016.

Nyhed   •   Jan 22, 2016 09:36 CET

Fremstilling i Grundlovsforhør

En patrulje fra Specialpatruljen foretog onsdag den 20. januar kl. 1157 anholdelse af en 30-årig mand fra Palæstina, som i forbindelse med et husspektakkellignende forhold blev fundet i besiddelse af et lille kvantum heroin og kokain. Pågældende er i besiddelse af spansk opholdstilladelse og kan derfor lovligt opholde sig som turist i Danmark. I forbindelse med sagen har Udlændingestyrelsen besluttet, at der skal ske udvisning af Danmark, hvorfor han fremstilles i Grundlovsforhør i retten i Århus i dag kl. 1000 med henblik på varetægtsfængsling indtil udvisning kan finde sted.

Sagsbehandlende afdeling: Udlændingesektionen, politikommissær Vagn Martinussen, 7258 2200.

Uddrag af døgnrapporten fra torsdag til fredag

Vold
Jernbanegade 8900 Randers
Anmeldt: torsdag 21-01-2016 13:39
Sket: 21/01/2016 13:00 Til 21/01/2016 13:00
En 75-årig kvinde stod uden for en forretning og ventede på en taxi, da en mand kom hen til hende og spurgte, om hun havde 100 kr. som han kunne få. Den 75-årige sagde nej, hvorefter manden slog hende med flad hånd på venstre side af ansigtet. 

Gerningsmanden beskrives som:
Dansk af udseende, lav og tynd, iført en grå jakke til knæene med skind på kraven og hætte på jakken samt en grå hue.

Vold
Nørre Boulevard 8900 Randers
Anmeldt: torsdag 21-01-2016 22:38
Sket: 21/01/2016 22:36 Til 21/01/2016 22:36
En 50-årig mand blev umotiveret slået i ansigtet af en ukendt forbigående gerningsmand. Intet om signalement.

Indbrud i fabrik
P.o.pedersens Vej 8200 Århus N
Anmeldt: torsdag 21-01-2016 07:26
Sket: 21/01/2016 04:00 Til 21/01/2016 04:30
Rude i port knust. Der var stjålet el-værktøj, flere mobiltelefoner, ca. 10 bærbare PC’er samt et kamera.

Indbrud i privat beboelse
Højager 8382 Hinnerup
Anmeldt: torsdag 21-01-2016 19:06
Sket: 21/01/2016 15:45 Til 21/01/2016 18:55
Vindue opbrudt. Der var stjålet en bærbar PC Asus, en rygsæk mrk. Häglöfs, et kamera mrk. Nikon D300S med objektiv, en Playstation 3 samt et smykkeskrin indeholdende diverse smykker.

Indbrud i privat beboelse
Sabro Toftevej 8471 Sabro
Anmeldt: fredag 22-01-2016 00:27
Sket: 21/01/2016 17:00 Til 21/01/2016 23:45
Vindue opbrudt. Der var stjålet en bærbar PC mrk.  HP og diverse smykker.

Indbrud i privat beboelse
Heibergsgade 8000 Århus C
Anmeldt: torsdag 21-01-2016 17:33
Sket: 21/01/2016 07:00 Til 21/01/2016 17:00
Dør opbrudt. Der var umiddelbart ikke stjålet noget.

Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept
Rydevænget 8210 Århus V
Anmeldt: torsdag 21-01-2016 22:35
Sket: 21/01/2016 22:35 Til 21/01/2016 22:35
En 19-årig mand førte personbil i narkotikapåvirket tilstand. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.