Skip to main content

Døgnrapport fra Østjyllands Politi lørdag den 26. august

Nyhed   •   Aug 26, 2017 09:32 CEST

Uddrag fra dagens døgnrapport - fredag til lørdag

Der er pt. ingen planlagte fremstillinger i grundlovsforhør.


Vold

Ved Åboulevarden i Aarhus stod to mænd kl. 02:49 og urinerede i vandet, da en tredje mand kom forbi og skubbede begge de unge mænd i ryggen, således at de faldt i åen. De to forurettede blev fisket op af åen uden dramatik og gerningsmanden blev af vidner på stedet udpeget og anholdt. Gerningsmanden vil blive sigtet for vold, ligesom der er et erstatningskrav fra begge de forurettede, der havnede i åen med deres mobiltelefoner i lommen. 


**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud samt tre forsøg på indbrud i privat beboelse i kredsen:

På Nyløkkevej i Malling – FORSØG - sket 25-8 kl. 04:16

På Vandværksvej i Randers SV – FORSØG– sket 24-08 mellem kl. 21:45 og 25-8 kl. 00:30

På Bedervej i Mårslet – sket mellem 24-8 kl. 21:30 og 25-8 kl. 15:25

På Poppelvej i Ryomgård – FORSØG - sket mellem 21-8 kl.15:00 og 25-8 kl. 12:00

På Ildervej i Højbjerg – sket 25-8 kl. 22:36

På Trepkasgade i Aarhus C – sket mellem 25-8 kl. 10:00 og 14:50

**

Færdsel

Færdselsuheld med personskade

Der skete et færdselsuheld i går kl. 15:50 på motorvejen ved Lisbjerg. En 79-årig mandlig bilist satte i gang fra nødsporet uden at orientere sig bagud, hvorefter en 52-årig kvinde bilist påkørte den 79-årige bilist bagfra. Den kvindelige bilist slap uden personskader, mens den 79-årige klagede over smerter i nakken og blev kørt på skadestuen.