Skip to main content

Døgnrapport fra Østjyllands Politi mandag d. 2. december

Nyhed   •   Jan 02, 2017 10:06 CET

Fremstilling
Der er pt. ingen fremstillinger i grundlovsforhør.
 

Kvalificeret vold
En 25-årig mand gik i går morges mellem kl. 8 og kl. 8.30 ad Grønnegade i Århus C. Han gik forbi en gruppe af tre til fire 25-30 årige mænd, der råbte til forurettede. Forurettede standsede op og vendte sig om. En mand (A) gik om bag ham, og pludselig fik han 3-4 slag i baghovedet med en flaske, indtil den gik i stykker. Forurettede blev svimmel og bøjede sig meget forover, hvorefter formentlig A og B gav forurettede flere knytnæveslag i ansigtet. De to af mændene beskrives som

 A:

  • afrikansk af udseende
  • 25-30 år
  • 187-190 cm
  • almindelig af bygning
  • sort i huden
  • kort hår
  • iført: sort lang jakke, mørkeblå cowboybukser
  • talte dansk med accent

B:

  • dansk af udseende
  • 25-30 år
  • 187-190 cm
  • kraftig af bygning
  • hvid i huden
  • lyst, kort hår
  • iført: sort tøj
  • talte dansk

Vidner til overfaldet bedes kontakte Østjyllands Politi på 114.

Vold
En 50-årig mand fra Randers kørte i går aftes lidt efter kl. 20 på Nordostvej i Randers. På grund af parkerede biler var den frie vejbane meget smal. Manden kørte forbi en modkørende bil, som han muligvis snittede sidespejlet på. Kort efter så manden den samme bil på Nordostvej. Han vendte rundt, men blev pludselig sparket af sin knallert og fik efterfølgende to spark i hovedet ved visiret på styrthjelmen. Gerningsmændene var to personer fra bilen. Mændene beskrives som:

A:

  • almindelig af bygning
  • mørkt, relativt kort hår
  • iført mørk jakke

B:

  • almindelig af bygning
  • mørkt, relativt kort hår
  • iført lys jakke

Mændene kørte i en bil med trailer, der beskrives som større grøn bil muligvis stationcar med efterspændt lille trailer. Traileren havde gule nummerplade. 

Såfremt vidner har overværet overfaldet eller ud fra beskrivelse af køretøjet kan komme med oplysninger, bedes de kontakte Østjyllands Politi på 114.
 
Færdsel 
Færdselsuheld
En 52-årig belgisk chauffør mistede i går kl. 13.21 herredømmet over sin personbil på Hammelevvej i Grenaa, da vejen svingede 45 grader. Han påkørte gavlen af et hus på Hammelevvej. Der skete ingen personskade.

Spirituskørsel og kørsel uden kørekort 
En 57-årig mand kørte i går kl. 13.21 ad Tofteledet i Beder, selvom han havde indtaget alkohol over den tilladte grænse. Ligeledes havde han ikke generhvervet førerretten efter frakendelse. 
 
Spirituskørsel  
En 58-årig mand førte i går kl. 15.50 en lille knallert ad Kirkeholtvej i Hornslet i østlig retning, selvom han var påvirket af alkohol med en promille over det tilladte. 
 
Spirituskørsel
En 53-årig mand førte i nat kl. 03.03 en personbil Jernaldervej i Århus V, uagtet at han ved en alkotest kl. 0303 blæste til 2,00 promille. Han blev meddelt kørselsforbud og konfiskation af bilen foretaget. 
   
Pressens henvendelse vedrørende døgnets begivenheder kan frem til kl. 14.00 ske på 2269 1087