Skip to main content

Døgnrapport fra Østjyllands Politi onsdag d. 11. maj

Nyhed   •   Maj 11, 2016 11:06 CEST

Fremstilling
Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 9.00 i retten i Aarhus tre mænd, der sigtes for i går kl. 9.17 på en adresse i Risskov at være i besiddelse af en skarpladt pistol, 7,65 mm. De tre mænd er henholdsvis en to 21-årige mænd, tilmeldt her i Aarhus, og en 20-årig mand uden fast bopæl. De blev alle anholdt i går kl. 09.17 på adressen i Risskov.

Der vil fra anklagemyndighedens side være anmodning om dørlukning, hvorfor der ikke kan tilføjes yderligere i sagen.

De tre mænd blev varetægtsfængslet i fire uger frem til d. 7. juni 2016.

--

Røveri mod person
En 21-årig kvinde var i går morges kl. 05.00 på vej hjem fra byen sammen med en mandlig kollega. Hun trak en cykel med cykelkurv. Ved Magasin blev kvinden pludselig væltet af en mand, der tog fat i hendes arm, så hun faldt halvt ned. Manden forsøgte at komme tættere på kvinden, mens hendes mandlige kollega bad ham at forsvinde.
Manden beskrives som:

A: mand, somalier, ikke særlig høj, ca. 20 år, spinkel af bygning, sort tophue på hovedet. På kroppen bar han cowboy skjorte og en gul vest udover. Afhørte beskrev, at hans tøj var meget mærkeligt.

Det lykkedes for den mandlige kollega at få A væk. Bagefter opdagede forurettede, at hendens pung var stjålet fra cykelkurven.

Vidner til overfaldet bedes kontakte Østjyllands Politi på 114.

Tyveri af båd og overtrædelse af ordensbekendtgørelsen
En anmeldelse i går kl. 21.05 gjorde, at politiet kørte til Elstedgård i Sønderhøj i Lystrup, hvor unge var gået indenfor indhegningen, havde opbrudt et bådehus og nu roede rundt på søen. To mænd på 19 og 21 år fra Aarhus og Skanderborg blev sigtet for tyveri af båd. Iøvrigt befandt sig på stedet tre andre mænd, der var provokerende overfor politiet, kastede sten mod patruljebilerne og fulgte ikke politiets anvisninger om at forlade stedet. De tre, der var 19, 20 og 29 år fra Risskov og Tilst, belv sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
 
Færdsel
Færdselsuheld 
En ukendt bilist kørte i går kl. 07.48 af Oddervej i nordlig retning i Højbjerg og svingede til højre ad Emiliedalsvej ind foran en 58-årig kvindelig cyklist, som derfor kørte ind i bilisten og styrtede. Bilisten, der kun kan beskrives som kørende i en sølvfarvet bil, kørte efterfølgende fra stedet, uden at standse. Cyklisten blev tilset af en ambulance på stedet. Hun blev ikke taget med på syghuset, da hun alene havde pådraget sig knubs ved uheldet.

Vidner til uheldet bedes kontakte Østjyllands Politi på 114. 

Færdselsuheld 
En 61-årig mandlig bilist kørte i går kl. 07.38 ad Lilleringvej mod nordøst i Harlev. I rundkørslen hvor han skulle svinge til højre, overholdt han ikke sin ubetinget vigepligt og påkørte en 46-årig kvindelig cyklist, der kørte ad Silkeborgvej mod øst. Der skete ingen personskade.

Færdselsuheld 
En 67-årig mandlig bilist kørte i går kl. 15.48 ad Bysmedevej og skulle dreje til venstre ad Havkærvej i Tilst. Han overholdt ikke sin ubetingede vigepligt krydset i forbindelse med venstresving og påkørte her en 54-årig kvindelig bilist, som kørte ad Havkærvej mod syd. Den kvindelige bilist havde rygsmerter som følge af uheldet.

Færdselsuheld 
En 42-årig kvindelig bilist kørte i går kl. 07.57 ad Damvej mod syd i Sabro. I krydset Damvej/Viborgvej kørte kvinden frem for ubetinget vigepligt, og en 25-årig mandlig bilist kørte ad Viborgvej mod nordvest. Maden undveg påkørsel og rullede derved om på taget. Der skete ingen personskade. 

Spirituskørsel 
En 32-årig mandlig bilist blev i går kl. 09.30 bragt til standsning på Randersvej i Randers SV af en patrulje, som ved en udåndingsprøve konstaterede, at manden var spirituspåvirket. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.

Spirituskørsel 
En 68-årig mandlig bilist blev i går kl. 13.34 bragt til standsning på Stationsvej i Spentrup af en patrulje, som ved en udåndingsprøve konstaterede, at manden var spirituspåvirket. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.

Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept 
En 26-årig mand førte i aftes kl. 22.10 en personbil ad Mariagervej i Randers NØ i narkotikapåvirket tilstand. Manden blev ligeledes sigtet for kørsel uden førerret. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.

Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept 
En 27-årig mand førte i nat kl. 01.45 en personbil ad Grundtvigsvej i Viby J i narkotikapåvirket tilstand. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.

Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept 
En 23-årig mand førte i nat kl. 01.43 en personbil ad Louis Hammerichs Vej i Aarhus N i narkotikapåvirket tilstand. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.

Kørsel i frakendelsestid
En 39-årig mandlig bilist blev i går kl. 10.05 bragt til standsning på Marselis Havnevej i Aarhus af en patrulje, som herefter sigtede manden for kørsel uden at have generhvervet førerretten.

Henvendelse fra pressen vedrørende døgnets begivenheder kan frem til kl. 14.00 ske på 2269 1087.