Skip to main content

Døgnrapport fra Østjyllands Politi onsdag d. 26. oktober

Nyhed   •   Okt 26, 2016 10:25 CEST

Fremstilling
Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 10.30 i retten i Aarhus en 34-årig mand fra Aarhus, der sigtes for vold mod sin tidligere hustru, hærværk, brugstyveri og overtrædelse af tilhold. Forurettede, en 30-årig kvinde, holdt i sin bil ved krydset Viby Ringvej/Åhyhøjgård i Aarhus. Hun havde åbnet vinduet lidt, da hun røg. Pludselig kørte en bil om foran hende, standsede op, hvorved vejen var spærret for hende. Gerningsmanden steg ud, gik hen til hende og stak en arm ind af vinduet og åbnede bildøren. Han trak hende ud af bilen og sparkede hende i ryggen, så hun faldt omkuld. Herefter tog han hendes telefon og knuste den mod asfalten. Han stjal hendes bil og kørte fra stedet. Manden har siden november 2015 haft et tilhold mod kvinden.

Manden blev anholdt i går kl. 18.19 anholdt på sin bopæl.

Den fremstillede blev varetægtsfængslet i fire uger.

***

Efterlyst gerningsmand til vold har meldt sig selv
Østjyllands Politi efterlyste i går med foto en gerningsmand til vold begået i september måned mod en buschauffør på Åkrog Strandvej i Aarhus. Efterlysningen gjorde, at en 40-årig mand fra Aarhus meldte sig selv og nu er sigtet for vold.

Østjyllands Politi fik flere henvendelser fra borgere, der genkendte manden, og vi vil gerne takke for borgernes hjælp i sagen. Vi vil endvidere bede de medier, der viste efterlysningen med foto om at slette fotoet fra medierne, da manden nu er identificeret.

***

Butikstyveri
To mænd på henholdsvis 23-og 26 år, begge asylansøgere fra Iran, blev i nat kl. 01.15 anholdt for butikstyveri, begået i Magasin tirsdag d. 25. oktober mellem kl. 17.10 og kl. 18.47. De to var i går flere gange inde i Magasin, og man kunne af videoovervågningen se, at de i løbet af deres ophold, fik fat i en pose og en taske, som var fyldt, og at de gik frem og tilbage mellem forretning og toilet. På toilettet fandtes efterfølgende alarmer, som var taget af det stjålne. Det stjåne var Peak Performance jakker til en beløb formentlig ikke under kr. 100.000. Baggrunden for anholdelsen var, at en vagt, der havde set tyveriet på overvågningen på sin vagt pludselig så, at de to gerningsmand befandt sig i området omkring Magasin igen. Han rettede henvendelse til dem, og de blev anholdt.

De anholdte vil blive afhørt til sagen og løsladt.

***

Færdsel

Færdselsuheld 
En 37-årig kvindelig bilist holdt i går kl. 07.16 stille for rødt lys på Bernstorffsvej ved Skanderborgvej i Aarhus. Da der blev grønt i krydset, foretog hun højresvingning, hvorunder hun med lav hastighed påkørte en 19-årig mandlig fodgænger, som var på vej over Skanderborgvej mod nord via fodgængerfeltet. Den 19-årige mand blev bragt til undersøgelse på skadestuen.

Færdselsuheld 
En 41-årig kvindelig bilist kørte i går kl. 15.41ad Randersvej mod nord i Hammel og holdt stille for venstre sving ad Harum Byvej. Hun afventede, at der ikke var modkørende, da hun blev påkørt bagfra af en 19-årig mandlig bilist, der kom i samme kørselsretning og overså, at kvinden holdt stille. Der skete ingen personskade.

Færdselsuheld 
En 18-årig mandlig bilist overholdt i går kl. 18.58 ikke sin vigepligt, da han på Nørregade i Aarhus svingede ind foran en 34-årig kvindelig bilist, som kørte i modsatte retning. Der skete ingen personskade.

Færdselsuheld 
En 17-årig mandlig fodgænger løb i går kl. 17.27 frem for rødt i den østlige fodgængerovergang fra Rymarken over Åby Ringvej i Aarhus, idet han skulle nå en bus. Her blev han påkørt af en 20-årig mandlig bilist, som kørte frem for grønt ad Åby Ringvej i østlig retning. Der skete ingen personskade.

Narkokørsel
En 19-årig mand førte i går kl. 18.49 en personbil ad Gl. Jennumvej i Randers NØ i narkotikapåvirket tilstand. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.

Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept 
En 19-årig mand førte i går kl. 22.25 en personbil ad Nørre Alle i Aarhus i narkotikapåvirket tilstand. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.

Narkokørsel og kørsel uden kørekort
En 17-årig mand førte i går kl. 00.02 en personbil ad Gammel Viborgvej i Tilst i narkotikapåvirket tilstand. Manden blev desuden sigtet for kørsel uden førerret. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.

Kørsel uden kørekort
En 24-årig mandlig bilist blev i går kl. 15.52 bragt til standsning på Spanien i Aarhus af en patrulje, som herefter sigtede manden for kørsel uden at have generhvervet førerretten.

Pressens henvendelser vedrørende døgnets begivenheder kan frem til kl. 14.00 ske på 2269 1087.