Skip to main content

Døgnrapport fra Østjyllands Politi onsdag d. 3. januar

Nyhed   •   Jan 03, 2018 11:30 CET

Her er et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Der et p.t. ingen planlagte fremstillinger

**

Tre biler sat i brand Randers
Tre biler blev formentligt helt bevidst sat i brand af ukendte gerningsmænd i går aftes på Ægirsvej i Randers. En borger anmeldte branden kl. 23.54, og politi og brandvæsen rykkede ud til p-pladsen ved Ægirsvej 49, hvor bilerne holdt. Undersøgelserne viste, at de bageste sideruder i bilerne var blevet knust, inden branden opstod, og at nogen sandsynligvis har sat ild til alle tre biler. 

Bilerne fik kraftige brandskader, men ingen kom til skade, da de stod tomme, da de gik i brand. Østjyllands Politi efterforsker brandene som påsat og hører meget gerne fra vidner, der har set personer eller mistænkelige forhold omkring Ægirsvej i går aftes.

**

Ung mand snydt af pirattaxa på årets første dag
En 18-årig ung mand anmeldte i går, at han var blevet snydt i en pirattaxa, han havde taget på årets første dag tidligt om morgenen. Da han blev sat af på Marselisvej i Aarhus, betalte han med sit dankort, men chaufføren gav ham et andet kort tilbage. Det opdagede den 18-årige dog første senere, da han samtidigt så, at der var hævet flere tusinde kroner på hans rigtige kort.

**

Taget på fersk gerning med stoffer på toilettet
En kvik medarbejder i DGI-Huset på Værkmestergade i Aarhus reagerede hurtigt i går eftermiddag, da han fik mistanke om, at der var en mand, der havde narko med på toilettet. Medarbejderen ringede til politiet kl. 14.45, hvor efter en patrulje hurtigt kom frem og fik lukket døren til toilettet op. Her fandt de en 18-årig mand, der var i besiddelse af hash og skunk. Han blev anholdt og sigtet for besiddelse af narkotika.

**

Stjal trusser og truede med kniv
Lingeributikken Change på Vestergade i Aarhus blev i går kl. 17.00 udsat for et tyveri, der pludseligt udviklede sig til et røveri. En kunde så en mand tage et par sorte trusser fra en gine udenfor. Manden tog dem i lommen og gik herefter fra stedet. Kunden alarmerede ekspedienten, og både kunde og ekspedient fulgte efter manden ud på gaden.

De henvendte sig til ham på Vestergade og bad ham lægge trusserne tilbage. Det nægtede manden dog, der i stedet sagde, at han havde en kniv, som han ville trække frem, hvis de ikke lod ham gå. Det fik kunden og ekspedienten til at trække væk og tilkalde politiet. Imens forsvandt manden hurtigt væk mod Klostertorv.

Manden beskrives som:

  • Mellemøstlig af udseende
  • ca. 30-35 år
  • ca. 175 cm høj, alm. af bygning
  • Markante mørke øjenbryn og tætsiddende øjne
  • Sort, kort, pjuske hår og mørke skægstubbe
  • Havde en tatovering af et dødningehoved med flammer på venstre side af halsen
  • Iført militærgrøn jakke og lyse jeans
  • Bar på en rød pose fra Tiger

**

Anmeldte røveri i Mølleparken
En 26-årig mand anmeldte i går et røveri begået mandag d. 1. januar kl. 3.50 i Mølleparken i Aarhus. Ifølge den 26-åriges forklaring var han på vej hen til en ven og gik gennem Mølleparken, da han pludseligt blev slået ned bagfra. Herefter begyndte tre mænd at flå hans jakke og skjorte af, og da den 26-årige gjorde modstand, fik han et slag i ansigtet. Efter at have stjålet hans jakke, armbånd og pung, stak de tre mænd ifølge den 26-årige af fra stedet.

Den 26-årige beskriver de tre mænd på følgende måde:

A:

  • Somalisk af udseende
  • ca. 25 år
  • 180 cm høj, spinkel af bygning
  • Havde skæg på hagen
  • Iført mørke cowboybukser og hvide kondisko

B:

  • Somalisk af udseende
  • Ca. 20 år
  • Iført sort dunjakke

C:

  • Somalisk af udsende
  • ca. 20 år

**

Kørte sammen med brandbil - anholdt for spritkørsel
En brandbil med udrykning på Åby Ringvej kørte i går kl. 20.05 ind i en bil i krydset Silkeborgvej/Åby Ringvej. Sammenstødet skete med lav hastighed, da brandbilen kørte med fuld udrykning over for rødt. En patruljebil, der var på vej til samme uheld som brandbilen, stoppede op og fik kontakt med føreren af bilen. Den 62-årige bilist var uskadt men virkede påvirket af alkohol, og det fik betjentene til at teste ham med et alkometer. Det gav udslag, da bilisten blæste i det, og den 62-årige blev anholdt, sigtet for spritkørsel.

**

Bil i brand i Brabrand
En bil fik kraftige skader efter en brand, der opstod, mens den holdt på en p-plads på Gudrunsvej i Brabrand i nat kl. 1.13. Af ukendte årsager var der opstået ild i bilen. Det er endnu uvist, om branden er påsat.

**

Færdsel
Der skete et mindre færdselsuheld i rundkørslen på Ringboulevarden i Randers i går kl. 06.59. En 58-årig mandlig billist overså i rundkørslen, hvor han skulle køre ad Mariagervej, en 51-årig cyklist. Der skete umiddelbart ingen materiel skade, men cyklisten blev kørt til observation på sygehuset. Billisten blev sigtet for overtrædelse af sin vigepligt.

Der skete et færdselsuheld i krydset Søndergade/Århusvej i Hinnerup i går kl. 09.27. En 74-årig kvindelig billist overså en 27-årig mandlig cyklist. Billisten kom kørende ad Århusvej i sydøstlig retning. I det hun skulle svinge til venstre mod Søndergade overså hun cyklisten. Han fik umiddelbart skader på venstre skulder, ribben og hudafskrabninger og blev derfor kørt på skadestuen. Billisten blev sigtet for overtrædelse af sin vigepligt.

Der skete et færdselsuheld i krydset ved Søndervangs Alle/Ringvej Syd i Viby J i går kl. 11.54. En 68-årig mand kom kørende ad Søndervangs Alle. I det han skulle dreje til højre ad Ringvej Syd overså han en 57-årige kvinde, der var på vej over fodgængerfeltet i samme retning som den mandlige billist. Kvinden fik lettere umiddelbart lettere skrammer og blev kørt til skadestuen.Billisten blev sigtet for overtrædelse af sin vigepligt.

Der skete et færdselsuheld i går kl. 12.56 i krydset Bystævnet/Lystrup Centervej i Lystrup.  Tre biler kørte ind i hinanden, men der skete kun materiel skade.

Der skete et færdselsuheld i går kl. 15.33 på Djurslandsmotorvejen ved Aarhus N. Her kørte en 27-årig kvindelig bilist op bag i en bil ført af en 42-årig mand. Der skete kun materiel skade ved uheldet. Den 27-årige kvinde blev sigtet for ikke at have holdt tilstrækkelig afstand til den forankørende.

Der skete et færdselsuheld i går kl. 19.46 på Sintrupvej i Brabrand. Her kørte en 78-årig mandlig bilist ind i en sættevogn, så hans bil kilede sig fast under den. Den 78-årige blev efterfølgende indlagt med flere brud på ryggen.

**

Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt seks indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds:

  • På Mønstervej i Randers mellem torsdag d. 28. 12. 2017 kl. 11.00 og tirsdag d. 2.1. kl. 07.00
  • På Mjølnersvej i Randers mellem lørdag d. 16.12.2017 kl. 17.00 og tirsdag d. 2.1. 2018 kl. 11.13
  • På Vejlby Toften i Risskov, Aarhus, mellem fredag d. 22.12.2017 kl. 16.00 og tirsdag d. 2.1.2017 kl. 11.50
  • På Kristiansgårdsvej i Beder mellem søndag d. 31/12 kl. 16.00 og tirsdag d. 2/1 kl. 12.30
  • På Brendstrupvej i Aarhus N begået mellem torsdag d. 28/12 kl. 09.00 og tirsdag d. 2/1 kl. 14.15
  • På Brorsonsvej i Viby begået onsdag d. 3/1 kl. 06.32