Skip to main content

Døgnrapport fra Østjyllands Politi onsdag d. 4 maj

Nyhed   •   Maj 04, 2016 11:34 CEST

Fremstilling
Østjyllands Politi fremstiller i kl. 12.30 en 20-årig mand fra Aarhus, der i forening med to andre sigtes for bortførsel og kvalificeret vold begået søndag d. 17. april i Aarhus. Den 20-årige blev anholdt i går kl. 13.38 på en adresse i Aarhus. I samme sag eftersøges fortsat en 29-årig mand, Liban Mohammed.

Der vil være anmodning om dørlukning, hvorfor der ikke kan oplyses yderligere i sagen.

--

Sirenevarsling
Det er i dag den første onsdag i maj, og det betyder, at de nationale sirener afprøves kl. 12.00. "Magten" til at trykke på knappen, der igangsætter sirenerne, ligger hos vagtchefen i Østjyllands Politi. Der trykkes kl. 12.00 og kort efter, vil sirenerne lyde i hele landet. Rent praktisk lyder tre signaler. De to første er ens, de betyder "gå inden døre", og varer i 45 sekunder. Signalet er en tone, der stiger hurtigt og falder langsomt. Det sidste signal betyder "faren er forbi" og lyder også i 45 sekunder. Denne lyd er én lang tone. Det er reelt Beredskabsstyrelsen, der har ansvaret for landets sirener, men signalet igangsættes fra Østjyllands Politi. Der kan ses mere om dagens sirenevarsling på Beredskabsstyrelsens hjemmeside.

--

Forårstid og åbne vinduer
Det er ikke kun politiets hunde, der er gode til at bruge deres næser. I går kl. 10.40 gik en patrulje fra Randers fodpatrulje i en gade i Randers midtby. Fra en lejlighed lugtede der af hash, og patruljen ringede på døren. En 27-årig mand, der angiveligt passede lejlighedens to hunde, fandtes i besiddelse af en joint og lidt skunk. Imens politiet afventede, at lejlighedens beboer kom til stedet, ringede en 33-årig mand fra Randers på døren. Han stod klar med 200 kroner i hånden, men da han så politiet, spurgte han efter lejlighedens beboer og dennes hund. Han blev sigtet og visiteret og fundet i besiddelse af ½ joint og lidt skunk. Ved ransagning af lejligheden fandtes 1 joint, 35 gram hash og 11 gram skunk, som lejlighedens 24-årige beboer blev sigtet for besiddelse af.

--

Færdsel

Færdselsuheld 
En 30-årig lastvognschauffør mistede i går kl. 07.37 af ukendte årsager herredømmet over køretøjet på Stillingvej i Harlev, hvorved han kørte ud i vejrabatten samt påkørte flere vejskilte. Der skete ingen personskade ved uheldet.

Færdselsuheld 
En 49-årig mandlig bilist kørte i går kl. 12.50 ad Bjødstrupvej i Tranbjerg, hvor han i forbindelse med udkørsel i krydset mod Ellevej ikke overholdt sin vigepligt og påkørte en 40-årig kvindelig cyklist. Kvinden blev væltet af cykelen og faldt ned på kørebanen, hvorefter hun blev behandlet for lettere personskade.

Færdselsuheld 
En 24-årig mandlig bilist kørte i går kl. 14.31 ad Vestre Ringgade i sydlig retning. Ved Søren Frichs Vej foretog han et højresving, hvorved han overså og påkørte en medkørende cyklist, en 25-årig kvinde, som kørte ligeud i krydset. Kvinden pådrog sig lettere personskade ved uheldet.

Færdselsuheld 
En 43-årig lastbilchauffør kørte i går kl. 18.55 frem i krydset Ulstrup Skovvej/Slotsvej i Ulstrup for grønt lys og ville foretage et venstresving i krydset mod Slotsvej, hvorunder han overså og påkørte en modkørende bilist, en 38-årig mand. Der skete kun materiel skade ved uheldet.

Færdselsuheld med personskade 
En 33-årig mandlig bilist kørte i går kl. 16.26 ad Ydervangen i Randers NV i østlig retning, da han kørte over i modsatte vejbane for at passere et helleanlæg. Herved skete der et frontalt sammenstød med en modkørende bilist, en 23-årig mand, som ligeledes passerede helleanlægget.
Den 33-årige bilist blev bragt til hospitalet til behandling for personskade.

Spirituskørsel 
En 58-årig mandlig bilist blev i går kl. 12.43 bragt til standsning på Nordborggade i Aarhus C af en patrulje, som ved udåndingsprøve konstaterede, at manden var spirituspåvirket over den tilladte grænse. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse. Sigtet for spirituskørsel samt for kørsel uden førerret.

Spirituskørsel 
En 39-årig mandlig bilist blev i går kl. 18.46 bragt til standsning på Ormslevvej i Viby af en patrulje, som ved udåndingsprøve konstaterede, at manden var spirituspåvirket over den tilladte grænse. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse. Sigtet for spirituskørsel.

Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept 
En 21-årig mandlig bilist blev i nat kl. 00.20 bragt til standsning på J.P. Larsens Vej i Brabrand af en patrulje, som ved narkometertest konstaterede, at manden var påvirket af euforiserende stoffer. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse. Sigtet for kørsel i påvirket tilstand samt for kørsel i frakendelsestiden.

Kørsel uden førerret
Rødlundvej 8462 Harlev
Anmeldt: tirsdag 03-05-2016 19:05
Sket: 03/05/2016 19:05 Til 03/05/2016 19:05
En 39-årig mandlig bilist blev bragt til standsning af en patrulje, som sigtede manden for kørsel uden førerret.

Kørsel uden førerret 
En 41-årig mandlig bilist blev i går kl. 19.20 bragt til standsning på Vedøvej i Kolind af en patrulje, som sigtede manden for kørsel uden førerret.

Frakendelsestid - kørsel i (motorkøretøj/stor knallert) 
En 45-årig mandlig bilist blev i går kl. 10.52 bragt til standsning på Værkmestergade i Aarhus C af en patrulje, som sigtede manden for kørsel i frakendelsestiden.

Frakendelsestid - kørsel i (motorkøretøj/stor knallert) 
En 26-årig mandlig bilist blev i nat kl. 01.30 bragt til standsning på Paderup Boulevard i Randers SØ af en patrulje, som sigtede manden for kørsel i frakendelsestiden.

Pressens henvendelse vedrørende døgnets begivenheder kan frem til kl. 14.00 ske på 2269 1087. Vi beklager den sene udsendelse af døgnrapporten.