Skip to main content

Døgnrapport fra Østjyllands Politi tirsdag d. 24. januar

Nyhed   •   Jan 24, 2017 10:01 CET

Fremstillinger i grundlovsforhør
Der er pt. ingen fremstillinger i grundlovsforhør.

Vold mod buskontrollør
Tre buskontrollører foretog i går kl. 15.19 billetkontrol af bus nr. 12 mod Mejlby, da den holdt ind ved busstoppestedet ved Grenåvej/Vejlby Centervej. I bussen kunne de se, at en mandlig passager hastigt var på vej mod udgang. En af kontrollørerne spærrede vejen for passageren, der skubbede ham i brystet, så de faldt ud på jorden udenfor bussen. Kontrolløren havde fat i passagerens vest, da de rejste sig op, og passageren faldt til ro. To øvrige kontrollører kom til stedet. Da de sammen ville gå lidt væk fra bussen, sparkede passageren pludselig kontrolløren i skridtet. Han blev tilbageholdt, indtil politiet kom til stedet.

Færdsel
Færdselsuheld med dødelig udgang
Østjyllands Politi har her til morgen kl. 07.11 haft et alvorligt færdselsuheld på Vejlby Ringvej i Risskov. En 46-årig mandlig cyklist kørte ad cykelstien mod øst på Vejlby Ringvej og overhalede her en anden cyklist. Ved Vindrosen foretog en 53-årig mandlig chauffør i lastbil en højresvingning fra Vejlby Ringvej og ind på Vindrosen. Cyklisten forsøgte at bremse og undvige, men ramte lastbilens tank og kom ind under lastbilen. Cyklisten døde som følge af påkørslen. De pårørende er underrettet.

Færdselsuheld  
Som følge af køkørsel i morgentrafikken i går morges kl. 07.05 påkørte 25-årig mandlig bilist en forankørende 67-årig mandlig bilist bagfra. Der skete ingen personskade. 
 
Færdselsuheld med personskade  
En 30-årig mand kørte i går kl. 15.48 ad Langelandsgade i nordøstlig retning, da han ville foretage U-vending venstre om. Den 30-årige påbegyndte sin U-vending uden at orientere sig korrekt bagud. Inden han påbegyndte sin vending, havde en 31-årig fører af motorcykel påbegyndt sin overhaling af bilen, hvorfor motorcyklisten ikke kunne nå at undvige og påkørte bilens venstre side. Motorcyklisten havde  brækket højre lårben, og den ene lunge var delvist klappet sammen.
  
Narkokørsel
En 21-årig mandlig bilist førte i aftes kl. 22.18 ad Haslegårdsvej i Aarhus V en personbil, selvom han var påvirket af euforiserende stoffer.  
  
Kørsel uden førerret
En 33-årig mandlig bilist førte i går kl. 11.25 en personbil ad p-pladsen ved Rådhuset i Ebeltoft og videre til Lundbergvej i Ebeltoft, selvom han ikke kørekort.
 
Kørsel uden førerret
En 22-årig mand førte i går kl. 17.48 en personbil ad Jeppe Aakjærs Vej i Åbyhøj, selvom han havde kørselsforbud. 
 
Kørsel uden førerret
En 19-årig mand førte i går kl. 19.136 en personbil ad Banegårdspladsen i Aarhus C, selvom han ikke havde erhvervet kørekørt til det førte køretøj 

 Pressens henvendelser vedrørende døgnets begivenheder kan frem til kl. 14.00 ske på 2269 1087