Skip to main content

Døgnrapport fra Østjyllands Politi torsdag d. 12. maj

Nyhed   •   Maj 12, 2016 10:52 CEST

Fremstillinger i dag
Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 10.00 i retten i Aarhus en 24-årig mand fra Brønshøj, der sigtes for torsdag d. 7. april 2016 kl. 02.00 og nogle timer frem at have forøvet kvalificeret vold, voldtægt og i tiden efter trusler mod en 25-årig kvinde fra Aarhus.. Vold og voldtægt er sket i Aarhus midtby dels i en baggård og på forurettedes bopæl. Sigtede og forurettede har et forudgående kæresteforhold til hinanden.

Der vil være anmodning om dørlukning, hvorfor der ikke kan tilføjes yderligere til sagen.

Den fremstillede blev varetægtsfængslet i fire uger.

--

I forlængelse af ovennævnte retsmøde fremstiller Østjyllands Politi i retten i Aarhus en 17-årig mand fra Aarhus, der sigtes for i forening med en allerede varetægtsfængslet 20-årig mand og den eftersøgte 29-årige Liban Mohammed at have begået bortførsel og kvalificeret vold søndag d. 17. april i Aarhus. Den 17-årige meldte sig selv her til morgen på Politigården i  Aarhus.  

Der vil være anmodning om dørlukning, hvorfor der ikke kan oplyses yderligere i sagen.

--

Resultat af fremstilling i går
Den slovakiske kvinde, der blev fremstillet i går sigtet for betleri , blev varetægtsfængslet i fire uger med henblik på udvisning til Slovakiet.

--

Røveri mod forretning
En mand med afrikansk udseende kom i går kl. 19.42 ind i Lokalbrugsen, Vorregårds Allé i Aarhus N, hvor han efter at have gået rundt i et stykke tid, kom hen til kassen, hvor han bad om at købe frem oddset kuponer til en værdi af kr. 5.000. Da ekspedienten havde kørt de første tre igennem, bad han om  betaling, inden han kørte de sidste to igennem. Gerningsmanden trak nu en butterflykniv, som han truede ekspedienten til at udlevere de sidste to kuponer. Manden fik udleveret de sidste to og løb fra stedet.

Manden beskrives som:

A.Mand, afrikansk af udseende, 15-25 år, 170-175 cm, spinkel af bygning, sort i huden, talte dansk, iført sort kasket, sort Adidas trøje, sorte Kappa bukser og lyse Adidas sko. Han var bevæbnet med en butterflykniv i sølv.

Vidner til røveriet bedes kontakte Østjyllands Politi på 114.

-- 

Færdsel
En 18-årig mandlig bilist kørte i går eftermiddag kl. 15.56 ad  Marselis Boulevard i Aarhusog svingede til venstre  mod Skanderborgvej, hvorved en 58-årig mandlig cyklist, der kørte frem for grønt ad Skanderborgvej mod syd, blev ramt og væltede. Ingen personskade. Cyklisten, der heldigvis havde cykelhjelm på, havde efterfølgende smerter i nakke og ryg.

Spirituskørsel 
En 57-årig mandlig bilist førte i aftes kl. 19.33 en personbil ad Bysmedevej i Tilst uagtet, at han spirituspåvirket over det tilladte. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse. 

Spirituskørsel
En 39-årig mandlig bilist førte i nat kl. 01.15 en personbil ad Paderup Boulevard i Randers SØ uagtet, at han var sprirtuspåvirket over det tilladt. Han blev anholdt og indbragt til lægeundersøgelse og afhøring.

Kørsel i frakendelsestiden
 En 24-årig mandlig bilist førte i aftes kl. 20.37 en personbil ad Marselis Boulevard uagtet, at han var frakendt førerretten. Sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Kørsel i frakendelsestiden
Vesterbrogade 8000 Århus C
Anmeldt: onsdag 11-05-2016 17:47
Sket: 11/05/2016 17:47 Til 11/05/2016 17:50
En 30-årig mandlig bilist førte i eftermiddag kl. 17.50 en personbil ad Vesterbrogade i Aarhus uagtet, at han var frakendt førerretten. Sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Pressens henvendelser vedrørende døgnets begivenheder kan frem til kl. 14.00 ske på 2269 1087.