Skip to main content

Døgnrapport fra Østjyllands Politi torsdag d. 17. november

Nyhed   •   Nov 17, 2016 10:00 CET

Fremstilling i grundlovsforhør

Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 09.15 i retten i Randers, afdeling B, en 34-årig mand uden fast bopæl, som sigtes for tyveri fra lejlighed i Markedsgade i Randers begået i går kl. 09.24. Politiet blev i første omgang kl. 09.25 tilkaldt til Fakta i Markedsgade, hvor en mand skabte uro og var blevet bortvist. Han medbragte en trolley, som han havde sat udenfor en opgang i Markedsgade. I kælderen traf politiet manden, der under jakken havde en tablet og en Iphone, som han kort forinden havde stjålet i en lejlighed i opgangen.

Manden blev anholdt kl. 09.41 og fremstilles i dag i grundlovsforhør. Han er tidligere kendt af politiet for lignende forhold.

Den fremstillede blev varetægtsfængslet i fire uger indtil d. 15. december.

***

Efterlysning af tjekkisk lastbilchauffør
Østjyllands Politi efterlyser en tjekkisk statsborger og dennes vogntog. Det drejer sig om den 58 årige Jaroslav Simcik. Han beskrives som værende

  • 58 år
  • 2,00 m høj
  • slank af bygning
  • delvist skallet
  • intet om påklædning

kører i

  • tjekkisk vogntog med hvid forvogn af mrk.” Iveco Stralis”, der har registreringsnummer 2Z34005, som trækker sættevogn med registreringsnummer 1Z53565. Sættevognen er forsynet med blå presenning, der dækker begge sider og bagenden. Bagest er påtrykt ”EAST Logistics Aps”.

Den savnede og sættevogstoget er sidst set mandag den 14. november 2016 ca. kl. 1200 i Randers i forbindelse med aflæsning af varer, hvorefter den pågældende med tom vogn skulle til området omkring Arden og Rold Skov for afhentning af juletræer.

Oplysninger om den savnede og vogntoget bedes venligst rettet til Østjyllands Politi, tlf. nr. 8731 1448 eller nærmeste politi på 114.

Opdateret kl. 11.14
Den tjekkiske chauffør og vogntog er fundet i Nordjyllands Politikreds, hvorfor efterlysningen aflyses. Der kan ikke siges yderligere på nuværende tidspunkt.

***

Forsøg på røveri
En mand kom i går kl. 16.45 ind i Letkøb på Sønderborggade i Århus C. Under trussel med en kniv bad han om at få pengene i posen, samtidig med, at han rakte en plasticpose ind over disken. Endnu en ansat i butikken fra frem i lokalet og råbte, at det kunne han godt glemme. Dette skræmte røveren væk, og han løb i retning mod boldbanerne ved Langenæsstien. Røveren beskrives som værende

  • 20-22 år
  • mørk i huden
  • 185 cm
  • iført mørkt tøj
  • medbragte kniv, som han truede med, og en plasticpose

Oplysninger til politiet kan gives på 114.

***

Færdsel
Færdselsuheld
En 45-mandlig bilist kørende personbil med påhængsvogn foretog i går kl. 08.53 overhaling af to cyklister på Rosenvangs Alle i Højbjerg. Idet den ene cyklist, en 40-årig kvinde, påbegyndte overhaling af den anden cyklist blev hun strejfet af traileren og væltede. Hun trak til højre og ramte en anden cyklist, hvorefter denne væltede. Den 40-årige kvinde blev kørt til tjek på skadestuen og fik konstateret en mulig hjernerystelse. Hun havde desuden fået slag på brystkassen, arm og håndled og havde smerter i nakke og skulder.

Færdselsuheld
En 21-årig mandlig bilist kørte i går kl. 16.54 ad Rathlousgade og i krydset ved Banegårdsgade kørte han frem for ubetinget vigepligt, hvorfor der skete sammenstød med 42-årig mand, som førte sin knallert på cykelstien langs Banegårdsgade i sydlig retning med materialskade til følge.

Spirituskørsel
En 64-årig mand ført i går kl. 19.54 en lille knallert ad Randersvej i Langå, selv om han havde indtaget spiritus over den tilladte grænse, ligesom køretøjet var konstruktiv ændret mhp hastighedsforøgelse.

Spirituskørsel
En 55-årig mandlig bilist førte i nat kl. 02.20 en personbil ad Klostergade i Århus C, selvom han var påvirket af alkohol over det tilladte.

Narkokørsel
En 22-årig mand førte i går kl. 20.32 en personbil ad Dr.Holsts Vej i Åbyhøj, selvom han var påvirket af euforiserende stoffer.

Kørsel uden førerret
En 25-årig mandlig bilist kørte i går kl. 10.15 ad Finlandsgade i Århus N, selvom han var adm. inddraget førerretten. Der var forsikringssag på bilen, og sigtede kunne ikke legitimere sig, hvorfor han var kortvarigt anholdt for konstatering af id.

Kørsel uden førerret
En 22-årig mandlig bilist kørte i går kl. 20.32 ad Dr.Holsts Vej i Åbyhøj, selvom han ikke havde førerret til at føre bil.

Pressens henvendelser vedrørende døgnets begivenheder kan frem til kl. 14.00 ske på 2269 1087.