Skip to main content

Døgnrapport fra Østjyllands Politi torsdag d. 6. august

Nyhed   •   Aug 06, 2015 10:27 CEST

Østjyllands Politi fremstiller i dag i retten i Aarhus kl. 11.00 en 27-årig mand fra Aarhus, der var efterlyst i forbindelse med en anholdelsesbeslutning. Manden blev d. 6. juli 2014 kl. 23.51 anholdt i forbindelse med indbrud begået i kælderrum under en adresse i Østergade i Aarhus. Han er efterfølgende tilsagt til et retsmøde i samme sag, som han ikke mødte op til. Dommeren afsagde derfor en anholdelsesbeslutning, så man kunne sikre hans tilstedeværelse til retsmødet. Dette afholdes så i dag kl. 11.00.

Fremstillede fik en dom på 20 dages fængsel for to færdselsforseelser og for ulovlig indtrængen.

--

En 34-årig mand fra Kolind stjal i går kl. 14.30 en varebil, der var parkeret på en parkeringsplads på Grenåvej. Bilen holdt med nøglerne i. Opmærksomme vidner så tyveriet og kontaktede politiet. En patrulje standsede bilen på Kaløvej ved Eskerod. Manden havde udover brugstyveri af bilen, stjålet cigaretter fra denne, var påvirket af såvel spiritus som euforiserende stoffer og var iøvrigt frakendt førerretten. Manden blev løsladt efter endt afhøring. 

To mænd indfandt sig i går kl. 13.40 i Dagli Brugsen på Strandvejen i Fjellerup. De stillede sig i kø ved disken. Den ene foretog selvbetjening ved oddset maskinen, hvor han kørte kuponer igennem oddset maskinen for i alt kr. 7.000. Ekspedienten blev opmærksom på, at maskinen gav lyd fra sig (det gør den, når der køres kuponer igennem), selvom der ingen ekspedient var ved maskinen. Da ekspedienten opdagede det, løb manden (A), der havde betjent maskinen, ud af butikken. Ekspedienten løb efter og så, at A sad i en bil. Samtidig kom den anden anden mand, B, der også havde stået i køen, løbende ud også og satte sig i bilen.

De to mænd beskrives som:
 A: 45-50 år, ca. 190 cm, almindelig af bygning, hvid i huden, kort hår, iført en t-shirt påtrykt DC, blå skjorte, sorte halvlange shorts, blå sko og kasket.
B: 45-50 år, 180-182 cm, almindelig af bygning, brun i huden, kort hår med vigende hårgrænse, sort tatovering på venstre arm, iført hvid t-shirt, sorte shorts, sorte strømper.

Gerningsmændene kørte fra stedet i en blå Skoda Fabia.

--

Indbrud i privat beboelse
Tammerisvej 8240 Risskov
Anmeldt: onsdag 05-08-2015 10:38
Sket: 03/08/2015 15:00 Til 05/08/2015 10:30
Vindue opbrudt. Stjålet syv sæt Lotus bestik, sølvtøj, en stor sølvske, en Arne Jacobsen standerlampe samt Kgl. porcelæn.

Indbrud i privat beboelse
Gl. Kirkevej 8420 Knebel
Anmeldt: onsdag 05-08-2015 12:51
Sket: 03/08/2015 10:00 Til 05/08/2015 12:00
Dør opbrudt. Stjålet sølvtøj, smykker og kontanter og muligvis yderligere.

Indbrud i privat beboelse
Østergade 8963 Auning
Anmeldt: onsdag 05-08-2015 15:15
Sket: 04/08/2015 08:00 Til 05/08/2015 14:30
Vindue opbrudt. Intet overblik over det stjålne.

Indbrud i privat beboelse
Storskovvej 8260 Viby Jylland
Anmeldt: onsdag 05-08-2015 20:06
Sket: 04/08/2015 17:00 Til 05/08/2015 18:00
Rude aflistet. Intet overblik over det stjålne.

Indbrud i privat beboelse
Jernbanevej 8220 Brabrand
Anmeldt: onsdag 05-08-2015 22:29
Sket: 12/07/2015 06:30 Til 05/08/2015 22:15
Vindue opbrudt. Stjålet PH bordlampe, model 4/3, samt sølvtøj.

Indbrud i privat beboelse
Venøvej 8381 Tilst
Anmeldt: onsdag 05-08-2015 22:01
Sket: 05/08/2015 21:45 Til 05/08/2015 21:45
Vindue opbrudt. Intet overblik over det stjålne.

Indbrud i privat beboelse
Børupvej 8310 Tranbjerg Jylland
Anmeldt: onsdag 05-08-2015 23:55
Sket: 05/08/2015 23:49 Til 05/08/2015 23:49
Vindue opbrudt. Intet overblik over det stjålne. 

--

Færdselsuheld
Højsletvej 8930 Randers NØ
Anmeldt: onsdag 05-08-2015 08:07
Sket: 05/08/2015 08:06 Til 05/08/2015 08:06
En 19-årig mand kørte ad Højsletvej i vestlig retning med en hastighed af ca. 70 km/t. Den 19-årige kom ud i rabatten i højre side, hvorefter han mistede herredømmet over køretøjet og ramte et træ i venstre side af vejen.
Der skete ingen personskade.

Færdselsuheld
Willemoesgade 8200 Århus N
Anmeldt: onsdag 05-08-2015 12:40
Sket: 05/08/2015 12:40 Til 05/08/2015 12:40
En 93-årig mandlig bilist kom kørende ad Willemoesgade mod syd, ca. 10 meter før krydset med Otte Ruds Gade påkørte han en 58-årig mandlig bilist, der holdt parkeret ved fortovet, hvorved plasticen på sidespejlet faldt af.
Der skete ingen personskade.

Færdselsuheld
Østjyske Motorvej 8000 Århus C
Anmeldt: onsdag 05-08-2015 14:42
Sket: 05/08/2015 14:35 Til 05/08/2015 14:35
En 20-årig mandlig bilist kørte i nordlig retning i 1. vognbane ad Østjyske Motorvej med en hastighed på 130 km/t, da han ifølge egen forklaring kortvarigt var uopmærksom og derved var kommet for tæt på en 60-årig mandlig bilist som førte lastbil med hænger. Den 20-årige forsøgte at bremse og undvige men påkørte lastbilens bagerst på vestre hjørne, hvorefter den 19-årige mistede kontrollen over køretøjet, snurrede rundt i 2. vognbane og kom til standsning ovenpå autoværnet i midterrabatten.
Der skete ingen personskade.

Spirituskørsel
Djursgade 8500 Grenaa
Anmeldt: onsdag 05-08-2015 21:15
Sket: 05/08/2015 21:15 Til 05/08/2015 21:15
En 26-årig mand førte personbil ad Fuglevænget - N P Josiassensvej forbi Lidl til Djursgade uagtet, at han var påvirket af spiritus over det tilladte samt var påvirket af euforiserende stoffer. Endvidere har den 26-årige ikke erhvervet førerret til personbil.
Den 26-årige blev sigtet for spirituskørsel, for at have ført personbil  i narkopåvirket tilstand samt for kørsel uden førerret.

Kørsel uden førerret
Bredgade 8340 Malling
Anmeldt: onsdag 05-08-2015 19:32
Sket: 05/08/2015 19:32 Til 05/08/2015 19:32
En 27-årig mandlig bilist førte varebil ad Bredgade i Malling, selvom han er idømt kørselsforbud.
Den 27-årige blev sigtet for kørsel uden førerret.

Frakendelsestid - kørsel i (motorkøretøj/stor knallert)
Viborgvej 8381 Tilst
Anmeldt: torsdag 06-08-2015 04:11
Sket: 06/08/2015 04:11 Til 06/08/2015 04:11
En 25-årig mand førte personbil, uagtet, at han var frakendt førerretten.
Han blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Henvendelser fra pressen til døgnets begivenheder kan indtil kl. 14.00 rettes til 2269 1087.