Skip to main content

Døgnrapport fra Østjyllands Politi, torsdag den 18. februar 2016

Nyhed   •   Feb 18, 2016 10:03 CET

Fremstilling i Grundlovsforhør:

 

Overtrædelse af indrejseforbud / Butikstyveri

Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 1100 i retten i Aarhus en 28-årig rumænsk mand, som i går kl. 1337 begik butikstyveri i et supermarked i Århus C., idet han stjal 2 stk. cola. Pågældende blev tilbageholdt af en butiksdetektiv og efterfølgende overgivet til politiet, som konstaterede, at han havde overtrådt et indrejseforbud. På grund af sidstnævnte forhold fremstilles han i retten i Aarhus med henblik på varetægtsfængsling indtil udrejse kan finde sted.

Sagsbehandlende afdeling: Udlændingesektionen, politikommissær Vagn Martinussen, tlf. 7258 2200.

 

Tyveri fra kasseapparat / tricktyveri

2 gerningsmænd begik i går i forening tyveri fra et kasseapparat i en forretning i Grønnegade, Aarhus C., idet den ene distraherede en ansat, medens den anden stjal et kontantbeløb fra kassen. Herefter kørte de begge fra stedet i en bil. Denne blev senere fundet ved Bazar Vest og politipatruljen, som havde gennemset videoen optaget på gerningsstedet, fandt gerningsmændene siddende på en cafe og foretog anholdelse at dem, henholdsvis en mand på 20 og en mand på 23 år. Begge blev sigtet for tyveriet og den 20-årige herudover for besiddelse af en ulovlig kniv. De blev løsladt efter afhøring på politistationen.

Rødt lys / påvirket bilist.

En patrulje fra Østjyllands Politis Beredskab bemærkede i går kl. 1939 en personbil, som på Ryhavevej kørte over for rødt lys i krydset ved Viborgvej og fortsatte ad Herredsvej. Patruljen eftersatte køretøjet og bragte det til standsning på Herredsvej ved Hasle Torv. Føreren af bilen, en 24-årig mand,  blev sigtet for at være kørt frem mod rødt lys og en passager, en 21-årig mand, fandtes i besiddelse af et mindre kvantum kokain. Da patruljen ønskede at teste om føreren var påvirket af narkotika, satte han pludselig i løb og krydsede Viborgvej og fortsatte løbet mod nord. Han blev straks eftersat og hurtigt indhentet og anholdt af en kvindelig betjent. Han sigtes for at have ført bil i påvirket tilstand samt for at være kørt frem mod rødt lys. Han blev løsladt efter endt afhøring på stationen.

 

Venlig hilsen

Vagn Martinussen,

politikommissær.

 

Fra døgnet onsdag den 17. til torsdag den 18. februar 2016 i øvrigt:

Indbrud i skole 
Tøjhushavevej 8900 Randers
Anmeldt: onsdag 17-02-2016 07:44
Sket: 16/02/2016 16:00 Til 17/02/2016 07:30
Rude i yderdør knust. Formentlig ikke noget stjålet. 


Indbrud i skole - FORSØG
Frederiks Alle 8000 Århus C
Anmeldt: onsdag 17-02-2016 08:12
Sket: 16/02/2016 22:30 Til 17/02/2016 07:10
Rude knust ind til venteværelse. Ingen indstigning. 
 
  
Indbrud i privat beboelse 
Holmstruphøjvej 8210 Århus V
Anmeldt: onsdag 17-02-2016 14:02
Sket: 13/02/2016 12:00 Til 17/02/2016 14:00
Rude knust ind til soveværelse. Skabe og skuffer gennemroddet.

 
Indbrud i privat beboelse 
Ahornvej 8930 Randers NØ
Anmeldt: onsdag 17-02-2016 14:18
Sket: 12/02/2016 19:00 Til 17/02/2016 14:00 
Vindue ind til soveværlse opbrudt. Huset gennemrodet. Stjålet: tre PH lamper, vin, lysestager, intet overblik over resten.  
 
Indbrud i privat beboelse 
Fyrrevej 8250 Egå
Anmeldt: onsdag 17-02-2016 16:33
Sket: 17/02/2016 07:45 Til 17/02/2016 10:00
Vindue til værelse opbrudt med koben fjernet fra garagen, herefter indstigning. Færden i hele huset og garage. Stjålet, pengeskab med større pengebeløb og pistol - baretta 9mm fra krigen uden slagstift og ammunition, bærbar macbook, 2 PK 22 stole og en coronastol, forstærker, smykker, ur, omega seamaster i kasse, canon eos 7d med 2 objektiver.  I

Indbrud i privat beboelse 
Gransvinget 8400 Ebeltoft
Anmeldt: torsdag 18-02-2016 00:45
Sket: 17/02/2016 14:30 Til 18/02/2016 00:30
I: Vindue ind til stue opbrudet. Formentlig med en ligekærv skruetrækker. F: Hele huset. U: ad terrassedør. S: Ingen. STJ:  Smykker Kontanter  Spiritus.  


Indbrud i privat beboelse - FORSØG
Bronzealdervej 8210 Århus V
Anmeldt: torsdag 18-02-2016 00:50
Sket: 18/02/2016 00:42 Til 18/02/2016 00:42
A/F blev vækket af, at der var blevet kastet 2 store sten igennem vinduet på dennes bopæl. Alt lys var tændt og da lysene blev tændt som følge af ovennævnte, skræmte det muligvis GM væk. 
 
Færdselsuheld 
Kastbjerg Byvej / Kastbjergvej 8585 Glesborg
Anmeldt: onsdag 17-02-2016 06:45
Sket: 17/02/2016 06:45 Til 17/02/2016 06:45
En 37-årig mand kørte ud fra ubetinget vigepligt på Kastbjerg Byvej, hvorved der skete sammenstød med part 2, som kom fra venstre side. 

 
Færdselsuheld 
Tarskovvej 8462 Harlev
Anmeldt: onsdag 17-02-2016 07:56
Sket: 17/02/2016 07:56 Til 17/02/2016 07:56 
 En 37-årig kvinde kørte ad Tarskovvej, 8462 Harlev J, i nordøstlig retning, hvor hun mistede herredømmet over bilen i svinget pga. glat føre. Bilen skred ud og rullede rundt, inden den endte i den nordlige mark ca. 300 meter fra indkørslen til Tarskovvej 3. 
 
Spirituskørsel 
Max Müllers Gade 8000 Århus C
Anmeldt: onsdag 17-02-2016 01:30
Sket: 17/02/2016 01:30 Til 17/02/2016 01:30
En 27-årig mand Sigtede førte personbil selvom han havde en promille på over det tilladte.

Spirituskørsel 
Ahlvej 8400 Ebeltoft
Anmeldt: onsdag 17-02-2016 10:41
Sket: 17/02/2016 10:42 Til 17/02/2016 10:42
En 67-årig mand førte personbil uagtet, at han var påvirket af spiritus over det tilladte. 

Kørsel uden førerret 
Sct. Peders Gade 8900 Randers
Anmeldt: onsdag 17-02-2016 12:32
Sket: 17/02/2016 12:32 Til 17/02/2016 12:32
En 33-årig mand førte personbil selvom hans kørekort var administrativt inddraget.

Frakendelsestid - kørsel i (motorkøretøj/stor knallert) 
Smedeskovvej 8464 Galten
Anmeldt: onsdag 17-02-2016 12:10
Sket: 17/02/2016 12:05 Til 17/02/2016 12:05
En 23-årig mand førte uindregistreret Ladbil, med påsatte gyldige prøveplader ad offentlig vej, til trods for at han er frakendt førerretten. 
 
Frakendelsestid - kørsel i (motorkøretøj/stor knallert) 
Gudrunsvej 8220 Brabrand
Anmeldt: onsdag 17-02-2016 18:43
Sket: 17/02/2016 18:42 Til 17/02/2016 18:42
En 23-årig mand førte en varebil, uagtet han er frakendt føreretten