Skip to main content

Døgnrapport fra Østjyllands Politi torsdag den 19. januar

Nyhed   •   Jan 19, 2017 11:26 CET

Knivstikkeri i Aarhus Vest
Østjyllands Politi modtog i går kl. 19.30 en anmeldelse om et knivstikkeri på Ryhavevej i Aarhus Vest. En yngre mand var blevet stukket med kniv, og han afgik senere på aftenen ved døden. To personer er anholdt i sagen.

Læs mere om sagen her.

***

Færdsel

Færdselsuheld
I går kl. 07.11 skete der færdseluheld på Stillingvej i Harlev, da en 33-årig mandlig bilist påkørte en 57-årig mandlig bilist i krydset Viborgvej/Stillingvej. Den 57-årige skulle svinge ind af Viborgvej, men overholdt ikke sin vigepligt og blev derfor ramt af den 33-årige. Der skete kun materiel skade. 

Færdselsuheld 
I går kl. 07.33 skete der færdselsuheld på Nordjyske Motorvej ved Trige, da en 25-årig kvindelig bilist pludselig bremsede hårdt op, hvorved en 24-årig mandlig bilist, der kørte bagved, påkørte hende. Der skete kun materiel skade.

Færdselsuheld
I går kl. 10.00 skete der færdselsuheld på Munkdrupvej i Randers, da en 41-årig mandlig bilist påkørte et skilt og et hegn. Bilen væltet rundt på taget, men der skete ingen personskade. 

Færdselsuheld
I går kl. 10.58 skete der færdselsuheld på Hadsundvej i Randers, da en 43-årig mandlig bilist i en rundkørsel overså en 56-årig mandlig bilist, der var ved at foretage et højresving og påkørte ham. Der skete kun materiel skade.

Færdselsuheld 
I går kl. 16.54 skete der harmonikasammenstød mellem tre biler på Viby Ringvej i Åbyhøj. En 26-årig mandlig bilist havde overset, at bilen foran ham, ført af en 23-årig kvinde, holdt stille, og han kørte ind i bilen og skubbede den op i den bil der holdt foran, og som blev ført af en 45-årig mand. Den 23-årig kvinde blev tilset i en ambulance på stedet, men alle tre slap uskadt fra sammenstødet, der kun gav materiel skade og trafikale udfordringer.

Henvendelser fra pressen vedrørende døgnets begivenheder kan frem til kl. 14 ske på telefon 2269 1087.