Skip to main content

Døgnrapporten for Østjyllands Politikreds tirsdag den 14. februar 2017.

Nyhed   •   Feb 14, 2017 09:54 CET

Fremstillinger i grundlovsforhør

Der er i skrivende stund ingen fremstillinger i grundlovsforhør i Østjyllands Politikreds.

Status tirsdag omkring branden i Purhus

Identiteten på de to personer, som blev fundet døde på stedet, er fortsat ikke identificeret. Der er formentligt tale om to mænd, hvis identifikation vi på nuværende tidspunkt ikke kan sige noget om.

Østjyllands Politi fik i går kontakt med det vidne, som vi efterlyste i pressen. Vidnet rettede selv henvendelse til politiet og for at afgivet forklaring til sagen.

Undersøgelser på gerningsstedet pågår fortsat og Østjyllands Politi ønsker i den anledning fortsat at høre fra personer, som måtte have kendskab til personer med kendskab til adressen.

Færdselsuheld uden personskade

En 37-årige bilist kørte i går den 13. februar kl. 0908 ad Marselis Boulevard mod syd, hvor han i krydset Marselis Boulevard / Skanderborg vej, i forbindelse med højresving, påkørte en 84-årige modkørende cyklist. Ingen personskade.

Færdselsuheld med personskade

En 19-årige kørte i går den 13. februar kl. 1210 en lille motorcykel på en særskilt cykel-gangsti, hvorved han påkørte en fodgænger, der i forbindelse med sammenstødet pådrog sig brud på venstre underarm og underben.

Røveri i eget hjem.

En 60-årige mand blev i går aftes overfaldet i eget hjem af en ukendt gerningsmand, der under trusler om vold, stjal en mindre pengeskab fra den 60-årige. Gerningsmanden forlod herefter stedet. Forurettede har til politiet beskrevet gerningsmanden som værende;

Mand, dansk af udseende, 40-45 år gammel, 165-170 cm høj, kraftig af bygning, kort sort hår.

Henvendelser vedr. sagen kan rettes til Politikommissær Mikael Larsen, tlf. 22691084

Uddrag fra døgnrapporten fra mandag til tirsdag

Indbrud

På Nordre Strandvej i 8240 Risskov, sket mellem den 10/2 til den 13/2

På Elmsager i 8240 Risskov, sket i går eftermiddag.

På Skarøvænget i 8381 Tilst, sket i går eftermiddag/aften.

På Mads Nielsensvej i 8870 Langå, sket i går eftermiddag/aften.

På Violvej i 8240 Risskov, sket natten mellem den 12/2 og 13/2

På Nørregade i 8382 Hinnerup, sket i går eftermiddag – (forsøg)

På Tranbjerggårdsvej i 8320 Mårslev, sket i går eftermiddag.