Skip to main content

Døgnrapporten for Østjyllands Politikreds tirsdag den 22. august 2017.

Nyhed   •   Aug 22, 2017 10:53 CEST

Fremstillinger i grundlovsforhør.

Østjyllands politi fremstiller kl. 1130 en 23 årig mand, som sigtes for, forsøg på manddrab og besiddelse af skydevåben med tilhørende ammunition på offentligt sted under særligt skærpende omstændigheder.

I samme sag sidder der yderligere 6 personer varetægtsfængslet.

Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer, idet retsmødet afholdes for lukkede døre.

Uddrag fra dagens døgnrapport i Østjyllands Politikreds.

Der er i det seneste døgn ikke modtaget anmeldelser om indbrud i privat beboelse i kredsen.


Tricktyveri
Holme Møllevej 8260 Viby Jylland
Sket: 21/08/2017 10:00 Til 21/08/2017 10:15
En ukendt mand bankede på døren hos en 83-årig kvinde under påskud af, at han skulle tjekke varmerørene i lejligheden.
Manden gik ind i stuen og bad kvinden om at sætte sig i en stol, hvorefter manden gik videre ind i lejlighedens soveværelse. Kvinden skulle tænde og slukke for varmen.
Kvinden fandt dette mistænkeligt og gik ind i soveværelset, hvor manden var i færd med at gennemrode en kommodeskuffe under påskud af, at han havde brændt sig på radiatoren. Kvinden bortviste herefter manden fra lejligheden.
Kvinden dkonstaterede efterfølgende, at der fra et skykkeskrin var stjålet en guldring samt et guldkors.

Signalement:
A: Mand, 52-55 år, 165-168 cm, almindelig af bygning, lys hudfarve, sort hår, særlige kendetegn var skægstubbe, der var sværtet til i noget sort.
Manden talte et fremmedsprog og var iført en sort kedeldragt samt store sko. Oplysninger til Østjyllands Politi, telefon 114.

Tricktyveri
Holme Byvej 8270 Højbjerg
Sket: 21/08/2017 13:50 Til 21/08/2017 14:00
En ukendt mand bankede på døren hos en 88-årig kvinde under påskud af, at han skulle kontrollere lejligheden varmemåler.
Kvinden viste manden ind i stuen, hvor han gik hen til en radiator og bad kvinden om at gå ind i soveværelset samt lukke op for varmen. Da hun kom ud fra soveværelset igen, oplyste manden, at han var færdig med at kontrollere og forlod herefter lejligheden.
Kvinden konstaterede efterfølgende, at hendes pung med diverse kort samt et kontant beløb fra stjålet fra køkkenet.

Signalement:
A: Mand, mellemøstlig af udseende, 40-50 år, 170 cm, almindelig af bygning, brun hudfarve, talte dansk, iført brun jakke og brune bukser samt kasket.
Manden medbragte et måleinstrument.
Oplysninger til Østjyllands Politi, telefon 114.

Færdselsuheld
Søndervangs Allé 8260 Viby Jylland
Sket: mandag 21-08-2017 15:56
En 64-årig mandlig bilist overså og påkørte en 7-årig dreng i et fodgængerfelt ved Søndervangs Alle.
Bilisten havde bemærket, at drengen stod stille ved fodgængerfeltet og kiggede i den modsatte retning, hvorfor han fortsatte kørselen ind i feltet.
Drengen blev bragt til hospitalet til undersøgelse og kunne efterfølgende meldes uskadt.

Brandundersøgelse
Vorregårds Allé 8200 Århus N
Anmeldt: mandag 21-08-2017 11:58
Sket: 21/08/2017 11:58 Til 21/08/2017 11:58
Der opstod en bygningsbrand i en lejlighed i en etageejendom på Vorregårds Allé.
En 63-årig kvinde blev fundet i lejligheden samt bragt til hospitalet til behandling for røgskader. Kvinden blev senere overført til Rigshospitalet til videre behandling.
Branden undersøges af politiet.