Skip to main content

Døgnrapporten for Østjyllands Politikreds torsdag den 16. februar 2017

Nyhed   •   Feb 16, 2017 11:42 CET

Fremstillinger i grundlovsforhør

Der er i skrivende stund ingen fremstillinger i grundlovsforhør

Færdselsuheld uden personskade

En 36-årige mand kørte i går eftermiddags kl. ca. 1605 ad Grenåvej i sydlig retning. I krydset Grenåvej/Brobjerg Parkvej i Aarhus kørte han formentligt frem for rødt lys, hvorved han ramte en personbil ført af en 63-årige kvinde. Der skete alene materiel skade.

Færdselsuheld med personskade

En 66-årige kvinde blev i går aftes kl. 1800 ramt af en personbil, ført at en 73-årige kvinde, idet hun krydsede Langelandsgade i Aarhus. Politiets undersøgelser på stedet, tyder på, at den 66-årige pludselig gik ud på vejen, hvor føreren af personbilen ikke har kunne at undgå at ramme hende. Den 66-årige i fortsat i kritisk tilstand.

Slagsmål i indre by – Aarhus

Østjyllands Politi blev i går eftermiddags kl. 1647 kaldt til Graven i midtbyen, hvor flere personer var i slagsmål. Ifølge anmelder blev der brugt jernrør og kastet med cykler. Ved patruljernes ankomst, blev personerne adskilt, hvoraf 7 blev anholdt for grov forstyrrelse af den offentlig ro og orden. Alle 7 er her til formiddag løsladt igen.

Brand

En vaks vicevært var i går morges årsag til at en brand ikke nåede at udvikle sig på Langenæs Alle i Aarhus. Kl. 0746 hørte han en brandalarm var aktiveret i en lejlighed, hvor han er vicevært. Efter at have ringet 112 skaffede han sig adgang til lejligheden og fandt en 43-årige kvinde, som var faldet i søvn i en stol, med en dyne over sig. Den 43-årige havde tabt en cigaret i dynen, som givet en del røgudvikling. Den 43-årige kvinde blev efterfølgende tilset af en ambulancelæge, som vurderede at der ikke var behov for indlæggelse.

Røveri mod Kiosk

Østjyllands Politi modtog i går aftes kl. 1832 anmeldelse om røveri mod kiosk i Rørthvej i Odder. En gerningsmand havde under trusler med pistol truet sig til kassebeholdningen. Ifølge politiets undersøgelser beskrives gerningsmanden som værende;

Mand, dansk af udseende, ca. 18-20 år, slank til almindelig af bygning, ca. 180-185 cm høj og iført en grå hættetrøje med hvid snor, sort jakke, stramme sorte bukser og røde sko. Han bar et halstørklæde for ansigtet.

Gerningsmanden medbragte en hvid plasticpose til udbyttet og en sort pistol.

Efterlysning i forbindelse med skyderiet fra Hasselager

I forbindelse med skyderiet i Hasselager tirsdag den 14. februar 2017 efterlyser Østjyllands Politi vidner, som kan ligge inde med oplysninger om gerningsmandens flugtkøretøjet, en hvid Peugeot 208, reg. nr. BA18 306, som blev stjålet den 24. december fra en adresse i Højbjerg.

Politiets undersøgelser viser, at GM efter skyderiet, kørte ad Kildeagervej over Hovedvejen til Bøgekildevej, som er beliggende i et industrikvarter.

Østjyllands Politi vil gerne høre fra vidner, som har set omhandlende køretøj omkring tirsdag den 14. februar kl. ca. 1900 køre fra førnævnte adresse med høj hastighed. Østjyllands Politi vil også gerne høre fra personer, som bemærket den hvide Peugeot i perioden, fra den bliver stjålet til skyderiet.

Oplysningerne kan ringes ind til Østjyllands Politi på 114.

Uddrag fra døgnrapporten fra onsdag til torsdag.

Indbrud

På Januarvej i 8210 Aarhus V, sket natten mellem onsdag og torsdag.

På Bushøjvej i 8270 Højbjerg, sket i går morges.

På Høegh-Guldbergs Gade i 8000 Aarhus C, sket mellem den 12/2 – 15/2.

På Uppsalagade i 8200 Aarhus N, sket mellem den 14/2-15/2.

På Klibovænget i 8363 Auning, sket mellem den 14/2-15/2.

På Kroagre i 8240 Risskov, sket mellem den 13/2-15/2.

På Vorregårds Alle i 8200 Aarhus N, sket den 15/2.

På Fortebakken i 8240 Risskov, sket den 15/2.

På Kløvervang i 8500 Grenå, sket den 15/2.

På C.A. Thyregods Vej i 8230 Åbyhøj, sket den i nat

På Ahornvej i 8240 Risskov, sket i nat.

På Lindøvænget i 8381 Tilst, sket i nat.

På Samsøgade i 8000 Aarhus C, sket mellem den 10/2-15/2.

På Samsøgade i 8000 Aarhus C, sket mellem den 13/2-15/2.

På Silkeborgvej i 8462 Harlev, sket den 15/2.