Skip to main content

Døgnrapporten fra Østjyllands Politi lørdag d. 09-01-2016

Nyhed   •   Jan 09, 2016 08:49 CET

Ingen fremstillinger i grundlovsforhør.

Uddrag af døgnrapporten fra fredag til lørdag.


Indbrud i virksomhed i øvrigt
Tilst Skolevej 8381 Tilst
Anmeldt: fredag 08-01-2016 08:05
Sket: 07/01/2016 16:00 Til 08/01/2016 07:15
Rude i port aflistet. To pengeskabe opbrudt med vinkelsliber og andet værktøj. Stjålet en tester, et større kontant beløb samt diverse håndværktøj, resten ikke opgjort endnu.

Indbrud i privat beboelse
Gustav Wieds Vej 8500 Grenaa
Anmeldt: fredag 08-01-2016 02:19
Sket: 08/01/2016 00:00 Til 08/01/2016 02:30
Rude knust på 1. sal muligvis stjålet smykker. Alarmen gået da gerningsmanden bevægede sig ned i stue etagen.

Indbrud i privat beboelse
Nordostvej 8900 Randers
Anmeldt: fredag 08-01-2016 08:33
Sket: 07/01/2016 16:30 Til 08/01/2016 08:30
Vindue opbrudt. stjålet seks mørkeblå spisebordsstole mrk. Arne Jacobsen 7’er stole.

Indbrud i privat beboelse
Forteledet 8240 Risskov
Anmeldt: fredag 08-01-2016 12:55
Sket: 08/01/2016 08:30 Til 08/01/2016 12:29
Vindue opbrudt.  Stjålet manchetknapper og bærbar PC’er. Ellers intet overblik over kostervalg.

Indbrud i privat beboelse - FORSØG
L.P.Bechs Vej 8240 Risskov
Anmeldt: fredag 08-01-2016 12:39
Sket: 08/01/2016 12:34 Til 08/01/2016 12:34
En eller flere personer havde forsøgt at brække to vinduer op mens husets 68-årige mandlige beboer sad på 1. sal. Der blev set en person løbe om til indkørslen og en mindre sort Peugeot køre derfra.

Indbrud i privat beboelse
Stationsgade 8240 Risskov
Anmeldt: fredag 08-01-2016 15:04
Sket: 08/01/2016 08:00 Til 08/01/2016 15:00
Rude knust. Stjålet to Ipad, to PC’er, to B&O højtalere, ellers intet overblik over kostervalg.

Indbrud i privat beboelse
Rindsvej 8920 Randers NV
Anmeldt: fredag 08-01-2016 22:42
Sket: 08/01/2016 14:00 Til 08/01/2016 22:40
Rude knust. Stjålet en Asus notebook, div. smykker, ure og en flaske whisky.


Tyveri fra anden butik
Finlandsgade 8200 Århus N
Anmeldt: fredag 08-01-2016 16:03
Sket: 08/01/2016 13:30 Til 08/01/2016 13:45
En 40-årig kvinde fik stjålet en hvidgulds alliancering med 3 brillanter. Under forvirring i forbindelse med prøvning og betaling, havde to kvinder A og B stjålet kvindens ring fra disken.

Kvinderne beskrives som
A: Kvinde, ca. 20-25 år, ca. 175 cm høj, kraftig af bygning, langt lyst hår, dansk af afstamning, talte dansk, solariebrun. Iført sorte bukser hvid lang bluse, sort top, sort jakke/hættetrøje, sorte Adidas sko med hvide striber. Bar en taske mrk Louis Vuitton.
B: Kvinde 20-25 år, ca. 175 cm høj, kraftig, lang brun hår, dansk af afstamning, talte dansk, piercing i underlæben. Iført sorte bukser, lang hvid bluse, sort fleece jakke, hvide sko.
Personer: A/F K   40 år 

Butikstyveri, tricktyveri
Frederiks Alle 8000 Århus C
Anmeldt: fredag 08-01-2016 09:24
Sket: 08/01/2016 03:29 Til 08/01/2016 03:40
Fire mænd kom ind butikkenA, B, C og D. De tre af dem, B, C og D, spurgte efter en pizza, som ikke var i montren i butikken, ekspedienten skulle derfor i kælderen for at hente den. Ekspedienten fik ikke låst døren til kælderen efter sig, hvorved den fjerde mand, A, fik adgang til kælderen. A forsøgte at bryde et pengeskab i kælderen op uden held. Han fyldte derefter en papkasse med cigaretpakker fra et ulåst skab, som han efterfølgende kom over i en plastikpose. Under forløbet talte mand A i kælderen i telefon med en af dem ovenpå. Mand B, C og D i butikken forsøgte at distrahere ekspedienten, og i det hun vendte sig om, løb mand A op fra kælderen. Ekspedienten så det kort og anråbte ham, hvorefter mand A smed posen med cigaretter fra sig og derefter løb de alle fire fra butikken.

De fire mænd beskrives som:

A: Mand, mellemøstlig af udseende, 25-30 år, 175-180 cm. høj, almindelig af kropsbygning. Hudfarve: hvid, talte ikke dansk. Iført sorte bukser, sort dynejakke, med hætten oppe og sorte sko.

B: Mand, mellemøstlig af udseende, 25-30 år, 175-180 cm høj. almindelig af kropsbygning. Hudfarve: hvid, talte dansk. Iført sorte bukser, sort dynejakke, med hætten oppe og sorte sko.

C: Mand, mellemøstlig af udseende, 25-30 år, 175-180 cm høj. almindelig af kropsbygning. Hudfarve: hvid, talte dansk. Iført sorte bukser, sort dynejakke, med hætten oppe og sorte sko med grønne snørebånd.

D: Mand, mellemøstlig af udseende, 25-30 år, 175-180 cm høj. almindelig af kropsbygning. Hudfarve: hvid, talte dansk. Iført sorte bukser, sort jakke med gråt øverst samt grå ærmer, grå bowlerhat og sorte sko.


Tyveri i øvrigt
Nørrebrogade 8930 Randers NØ
Anmeldt: fredag 08-01-2016 13:37
Sket: 08/01/2016 05:50 Til 08/01/2016 07:00
Stor bronzefigur stjålet fra Randers kirkegård. Figuren vejer omkring 150 kg.

 

Færdselsuheld
Nordre Strandvej 8240 Risskov
Anmeldt: fredag 08-01-2016 08:35
Sket: 08/01/2016 08:32 Til 08/01/2016 08:32
En 31-årig kvinde kørte ad Nordre Strandvej i sydlig retning. Ud for nr. 127 nedsatte hun hastigheden, idet hun skulle foretage venstresving. Herunder overså hun sin ubetingede vigepligt, hvilket bevirkede, at en 41-årig kvindelig cyklist måtte bremse hårdt op for at undgå at blive påkørt. Da der lå sne på cykelstien gled cyklen, således hun styrtede og faldt ned på kørebanen og fik sin ene arm kørt over. Den 41-årige cyklist blev kørt på skadestuen til undersøgelse. Hun var ikke kommet alvorlig til skade.


Færdselsuheld
Fladbrovej 8920 Randers NV
Anmeldt: fredag 08-01-2016 13:35
Sket: 08/01/2016 13:35 Til 08/01/2016 13:35
En 90-årig mand var fører af en personbil og kørte mod syd ad H.C. Andersens Vej. En 29-årig mand var fører af varebil og kørte mod vest ad Fladbrovej. Den 90-årige bilist foretog fremkørsel fra ubetinget vigepligt, hvorved der skete sammenstød med varebilen.
Der sket ingen personskade.

Færdselsuheld
Holme Bygade 8400 Ebeltoft
Anmeldt: fredag 08-01-2016 15:45
Sket: 08/01/2016 15:45 Til 08/01/2016 15:45
En 38-årig kvinde kørte i nordlig retning. I højre kurve i udkanten af Holme, skred kvindens bil på grund af glat føre over i modsatte kørebanehalvdel, hvor der skete  sammenstød med en modkørende bil, der blev før af en 52-årig mand. Der skete ingen personskade, men stor materiel skade på begge køretøjer.

Færdselsuheld
Edelhoffvej 8462 Harlev
Anmeldt: fredag 08-01-2016 19:22
Sket: 08/01/2016 19:20 Til 08/01/2016 19:20
En 61-årig mand anmeldte at en bil var kørt ind i hus. Føreren var flygtet fra stedet. Det drejede sig om en  personbil, Fiat Marea der på grund af spejlglat vej var kørt ind igennem trådhegn og snittet et hjørnet af en husmur. Der blev gået spor med tjenestehund over marken og videre forbi motorvejen, hvor sporet endte ved Hørslev. Det var ikke muligt på daværende tidspunkt at få kontakt til ejeren.

Færdselsuheld med personskade
Ryomvej 8410 Rønde
Anmeldt: fredag 08-01-2016 08:25
Sket: 08/01/2016 08:23 Til 08/01/2016 08:23
En 19-årig mand kom kørende ad Ryomvej mod nordøst og i svag kurve mistede han kontrollen over køretøjet på grund af glat føre og kom derved over i modsatte kørebane halvdel, hvor han kkørte frontalt ind i 48-årig kvindelig bilist. Den 19-årig blev kørt til Regionshospitalet i Randers og den 48-årig blev kørt til Århus Regionshospital. Der var ikke sket alvorlig personskade.

Spirituskørsel
Dragonvej 8900 Randers
Anmeldt: lørdag 09-01-2016 01:45
Sket: 09/01/2016 01:45 Til 09/01/2016 01:45
En 24-årig mand førte personbil selvom han var påvirket af alkohol over den tilladte promillegrænse og havde røget hash.
Den 24-årige mand blev sigtet for spirituskørsel og for at have før personbil i narkopåvirket tilstand.

 

Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept
Gl. Hobrovej 8920 Randers NV
Anmeldt: fredag 08-01-2016 21:29
Sket: 08/01/2016 21:29 Til 08/01/2016 21:29
En 29-årig mand førte personbil , uagtet at han havde indtaget euforiserende stoffer.
Den 29-årige mand blev sigtet for at have ført personbil i narkopåvirket tilstand.


Kørsel uden førerret
Hejredalsvej 8220 Brabrand
Anmeldt: fredag 08-01-2016 11:10
Sket: 08/01/2016 11:10 Til 08/01/2016 11:10
En 49-årig mand førte personbil uden at have erhvervet kørekort.
Den 49-årige mand blev sigtet for kørsel uden førerret.

Venlig hilsen

Jes K. Frederiksen, pk.

Vagtchef