Skip to main content

Fremstilling kl. 08.15

Nyhed   •   Jan 03, 2017 07:33 CET

Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 08.15 i retten i Aarhus en 54-årig mand (fremstillede) fra Risskov.

En 38-årig mand (forurettede), der bor i samme opgang som den fremstillede, henvendte natten til i går kl. 02.00 til fremstillede, idet han spillede høj musik og bad ham skrue ned. Fremstillede slog forurettede to gange med knytnæveslag, en gang på kravebenet og en gang på skulderen. Forurettede gik derfor hjem igen og anmeldte ikke volden.

Kl. 07.40 i går morges ringede det på forurettedes dør. Udenfor stod fremstillede med to køkkenknive og truede ham verbalt med at slå ham ihjel, samtidig med, at han lavede halshugningstegn hen over sin egen hals med de to knive, hvilket gjorde, at forurettede frygtede for sit liv.

Da den fremstillede blev anholdt i går kl. 08.28, fremstilles han i dag kl. 08.15.

Den fremstillede blev varetægtsfængslet i 14 dage.

Pressens henvendelser vedrørende døgnets begivenheder kan frem til kl. 14.00 ske på 2269 1087.