Skip to main content

Østjyllands politi efterlyser 63 årig dement mand

Nyhed   •   Jan 30, 2016 21:35 CET

Østjyllands politi efterlyser den 63 årige Tonny Winther, der er dement og har svært ved at klare sig selv. Han har i dag i tidsrummet kl. 1540 - 1730 forladt Asferg Ældrecenter, Ternevej i Asferg og er gået i ukendt retning. Han er 175 cm høj, slank af bygning, har kort mørkt krøllet hår, bærer briller og er iført brun jakke, blå jeans og cowboyskjorte. Han betegnes som godt gående og kan nå vidt omkring.