Skip to main content

Ung kvinde dræbt i færdselsuheld

Nyhed   •   Okt 16, 2016 05:19 CEST

En 21-årig kvinde fra Aarhus blev søndag kl. 0143 dræbt i et solo-færdselsuheld på Ødumvej ved Sellling øst for Hadsten. En 19-årig kvindelig passager er lettere tilskadekommen. I en svag kurve mistede den 21-årige af ukendte årsager herredømmet over personbilen, der kørte i grøften og ind i flere træer. Politiet er i øjeblikket sammen med bilinspektøren i gang med at få klarlagt de nærmere omstændigheder omkring ulykken. De pårørende er underrettet.

Østjyllands Politi har p.t. ikke flere oplysninger omkring uheldet.

/ Peter Hunniche, vagtchef