Skip to main content

Cyklist dræbt i højresvingsulykke i Aarhus

Pressemeddelelse   •   Aug 29, 2017 08:51 CEST

Østjyllands Politi modtog i morges kl. 06.59 en anmeldelse om et alvorligt færdselsuheld i krydset Nordre Ringgade/Nørrebrogade i Aarhus. 

En 27-årig kvindelig cyklist og en mandlig lastbilchauffør kom begge kørende ad Nordre Ringgade mod øst og kørte sammen i krydset i en højresvingsulykke. 

Den 27-årige kvindelige cyklist er afgået ved døden som følge af sammenstødet. Hendes pårørende er underrettet.

Uheldet har givet, og giver fortsat, en del udfordringer i morgentrafikken i det store kryds ved Nordre Ringgade/Nørrebrogade/Randersvej. Trafikken glider langsomt, men politiet opfordrer til, at man finder en alternativ rute. 

Der er tilkaldt en bilinspektør til stedet, der skal foretage nærmere undersøgelser. Der er pt. ingen tidshorisont på, hvornår politiet er færdige på stedet. 

_______________________________________________________________________________________________

Østjyllands Politikreds er en af 12 politikredse i Danmark og dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Aarhus, Odder og Samsø kommuner.