Skip to main content

Hjælp politiet med at opklare bankrøveri

Pressemeddelelse   •   Maj 26, 2016 20:30 CEST

Østjyllands Politi beder borgerne om hjælp i forbindelse med efterforskningen af et bankrøveri i Øster Tørslev tirsdag den 17. maj. Her kom to maskerede mænd ind i Sparekassen Kronjylland i Øster Tørslev kl. 14.49, hvor de med henholdsvis pistol og koben truede sig til udlevering af kasseindsatsen i banken.

Gerningsmændene flygtede fra banken mod Kærvej, hvor en sølvgrå personbil, VW Golf, ventede med en tredje gerningsmand ved rattet. Bilen kørte fra stedet i ukendt retning, men det formodes, efter vidneafhøringerne, at den sandsynlige flugtrute er via Kærvej. Politiet er særligt interesseret i at få oplysninger om denne bil. 

I sidste uge fandt hundepatruljer i området ved Kærvej en gaspistol, kassette der formodes at stamme fra røveriet. Hundepatruljer har ligeledes fundet selve kasseindsatsen fra banken.

De to gerningsmænd blev kunne ses på bankens overvågningskameraer og beskrives som:

Gerningsmand A:

  • Ca. 180-190 cm
  • Almindelig af bygning
  • Iført rød hættetrøje/-jakke med ca. 5-10 cm høj hvid skrift på ryggen
  • Neon-grønne handsker, sorte joggingbukser med lys stribe ned langs ydersiden på benene
  • Sorte sko med lyse såler
  • Talte dansk uden dialekt/accent
  • Medbragte koben og grøn og hvid plastpose.

Gerningsmand B:

  • Ca. 160-170 cm 
  • Almindelig af bygning
  • Iført mørk/sort hættetrøje/-jakke, sort kasket, sorte Adidas joggingbukser med hvide striber ned langs ydersiden af benene
  • Sorte sko med lys sål og mørke handsker
  • Talte dansk uden dialekt/accent
  • Medbragte sort pistol

Se flere billeder og video nederst på siden.

Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.

________________________________________________________________________________________________Østjyllands Politikreds er en af 12 politikredse i Danmark og dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Aarhus, Odder og Samsø kommuner.