Skip to main content

Indebrændt person fundet ved brand I Purhus

Pressemeddelelse   •   Feb 12, 2017 14:13 CET

Østjyllands Politi blev i dag kl. 0801 alarmeret om en brand i et hus på Hovedvejen i Purhus ved 8990 Fårup.

Indledningsvis forlød det at alle var ude af huset. Desværre kunne det i forbindelse med efterslukningen konstateres at der lå en brandskadet død person den garagebygning, hvor branden formentlig er opstået.

Østjyllands Politi undersøger sammen med Rigspolitiets teknikere brandstedet for at fastslå omstændighederne og muligt årsagen til brandens opståen.

Østjyllands Politi er ved at foretage underretning af de pårørende til den indebrændte person.

Det er ikke muligt for os at oplyse yderligere omstændigheder omkring branden, mens undersøgelserne pågår

Med venlig hilsen

Jens Rønberg

Vagtchef.

________________________________________________________________________________________________Østjyllands Politikreds er en af 12 politikredse i Danmark og dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Aarhus, Odder og Samsø kommuner.