Skip to main content

Knivstikkeri i Aarhus V

Pressemeddelelse   •   Jan 18, 2017 21:25 CET

Opdateret kl. 22.01:

I forbindelse med knivstikkeri på Ryhavevej i Aarhus V søger politiet vidner til overfaldet. Der er set fire personer i forbindelse med overfaldet og følgende signalementer kan gives på to af dem, som, ud af de fire, er set løbe fra stedet:

A:

  • 18-19 år
  • anden etnisk baggrund
  • 175-180 cm
  • iført sort Peak Performance jakke, mørke bukser og hætte

B:

  • intet om alder 
  • anden etnisk herkomst
  • 155-170 cm

Vidner, der har været i nærheden af gerningsstedet, Ryhavevej ud for nr. 7 i Aarhus V i tidsrummet omkring kl. 19.00-19.30, eller som har set personer flygte fra stedet eller som i øvrigt har oplysninger, bedes kontakte Østjyllands Politi på 114.

***

Udsendt kl. 21.25

Østjyllands Politi er i øjeblikket til stede på Ryhavevej i Aarhus V efter anmeldelse om et knivstikkeri, som politiet modtog kl. 19.30. Den forurettede er en ung mand, som med ambulance er bragt til sygehuset. Omkring knivstikkeriet er set to gerningsmænd flygte fra stedet. Disse kan indtil videre ikke beskrives nærmere.

Politiet arbejder pt. på gerningsstedet på Ryhavevej. Der er tilkaldt kriminalteknikere, som skal undersøge gerningsstedet.

Østjyllands Politi kan ikke oplyse yderligere pt, men vi vil løbende via twitter sende opdateringer ud om sagen. Østjyllands Politi træffes på pressetelefonen 2269 1087.

________________________________________________________________________________________________

Østjyllands Politikreds er en af 12 politikredse i Danmark og dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Aarhus, Odder og Samsø kommuner.