Skip to main content

Kvinde og børn fundet efter eftersøgning

Pressemeddelelse   •   Apr 10, 2018 13:18 CEST

Østjyllands Politi fik i dag en anmeldelse om, at en kvindelig medarbejder fra en vuggestue i Tranbjerg var gået med tre børn og ikke var kommet tilbage.

Kvinden forlod institutionen omkring kl. 9.45 med tre børn, der er mellem et og halvandet år gamle. Medarbejderen var ikke til at få fat i telefonisk, og Østjyllands Politi ledte derfor efter børnene og kvinden i området.

De blev alle fundet uskadte omkring kl. 13.00 på en adresse i Tranbjerg. Østjyllands Politi er nu ved at klarlægge, hvad der præcist er sket.

_______________________________________________________________________________________________

Østjyllands Politikreds er en af 12 politikredse i Danmark og dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Aarhus, Odder og Samsø kommuner.