Skip to main content

Nye billeder af efterlyste Victoria - har du set hende?

Pressemeddelelse   •   Aug 30, 2017 10:52 CEST

Østjyllands Politi modtog i starten af august et videoklip fra den 16-årige Victoria Adelhaid Andersen, der er efterlyst, efter at hun forlod den institution, hvor hun er anbragt. Politiet håber, at de nye billeder kan gøre det nemmere for borgerne at genkende Victoria.

I videoen, der er optaget i en skov, fortæller Victoria, at hun har det godt, og at hun ikke vil tilbage til sin institution i Sabro, som hun forlod i maj.

Da Victoria er under 18 år og anbragt på institution, leder Østjyllands Politi fortsat efter hende.

Politiet har fortsat mistanke til, at en eller flere personer hjælper med at holde Victoria skjult.

- Det er en meget alvorlig forbrydelse, hvis man hjælper hende med at gå under jorden, og man risikerer at få en fængselsstraf for det. Jeg vil opfordre alle, der har oplysninger om Victoria eller har set hende til at kontakte politiet hurtigst muligt, siger politikommissær Peter Bay Jensen.  

Hvis du har set Victoria eller har oplysninger om, hvor hun befinder sig, bedes du ringe til politiet på tlf. 114.

_______________________________________________________________________________________________

Østjyllands Politikreds er en af 12 politikredse i Danmark og dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Aarhus, Odder og Samsø kommuner.