Skip to main content

Opdatering: Fly brød i brand ved Grenaa

Pressemeddelelse   •   Aug 01, 2017 12:37 CEST

En 65-årig kvinde fra Grenaa blev kørt på sygehuset med lettere forbrændinger, da et mindre fly brød i brand i dag ved en flyveplads på Langagervej i Hammelev ved Grenaa.

Kvinden skulle til Ærø med piloten, en 66-årig mand fra København. Det er politiets formodning, at flyet fik problemer under letningen og ramte ind i nogle nærliggende træer. Herefter brød flyet i brand.

De to personer nåede ud af flyet, som nu er totalt udbrændt. En indsatsleder fra Beredskab og Sikkerhed var på stedet og kunne hjælpe de to personer.

Begge var lettere tilskadekommet, men kun kvinden blev kørt på sygehuset. Politiet har afspærret området og Havarikommissionen skal nu undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

_______________________________________________________________________________________________

Østjyllands Politikreds er en af 12 politikredse i Danmark og dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Aarhus, Odder og Samsø kommuner.