Skip to main content

Overvågningsbilleder- og video fra røveri mod guldsmed

Pressemeddelelse   •   Okt 12, 2016 11:01 CEST

Opdatering onsdag den 12. oktober:

Politiet har nu været i kontakt med de to vidner, vi efterlyste i går, og deres forklaringer indgår nu i sagen.

Vi vil fortsat meget gerne høre fra vidner, der kan have oplysninger om røveriet eller fra folk, der eventuelt kan genkende personerne på billederne.

Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.

***

Opdatering tirsdag den 11. oktober:

Den efterlyste bil blev mandag eftermiddag fundet i Skejby i Aarhus og er nu sikret, da den skal undersøges. Politiet fik i går oplysninger til sagen, som vi dag skal arbejde videre med.

Imens røveriet var i gang, holdt en person to biler tilbage ude på Guldsmedgade. Der var tale om en mørkegrøn Kia (holdt forrest) og en sort Audi A4 Avant stationcar (holdt som nummer to). Disse to bilister vil vi rigtig gerne have kontakt til, da de temmelig sikkert har set en mulig, fjerde medgerningsmand.

Politiet har nu været i kontakt med føreren af den sorte Audi, men vi vil fortsat meget gerne tale med føreren af den mørkegrønne Kia.

Derudover vil politiet også fortsat meget gerne i kontakt med vidner, der har overværet røveriet eller som muligvis kan genkende gerningsmændene - se flere billeder nederst på siden. 

De beskrives som:

A - personen hvis maskering bliver trukket ned under tumult

  • Mand
  • 20-25 år
  • 180-185 cm høj 
  • Lys i huden
  • Iført sort "Under Amour"-jakke med grå ærmer, blå hætte, lyse sko med rød sål, karakteristisk kasket med sort/hvid ternet front, sort rygsæk, grå handsker. Bar knivlignende genstand

B:

  • Mand
  • 20-25 år
  • 175-180 cm høj
  • Lys i huden
  • Iført sort tøj, sort kasket og sorte sko med hvide detaljer

C:

  • Mand
  • 20-25 år
  • 185-190 cm høj
  • Mørk i huden
  • Iført sort tøj og sort kasket

Henvendelse til Østjyllands Politi kan ske på telefon 114.

Hele overvågningsvideoen fra guldsmeden kan ses her:

***

Opdatering kl. 11.45

Den efterlyste bil er formentlig set kl. 10.30 kørende ad Tordenskjoldsgade mod nord/Marienlyst/Grenaavej, hvor den med stor hastighed kørte overfor rødt ved Skovvangsvej.

Det er konstateret, at der var tre personer inde i forretningen, der beskrives som:

A. Mand, 20-25 år, 180-185 cm, lys i huden. Iført sort tøj, blå hætte, hvide sko med røde detaljer, kasket med sort/hvid ternet front, sort rygsæk, grå handsker. Bar knivlignende genstand
B. Mand, 20-25 år, 175-180 cm, lys i huden. Iført sort tøj, sort kasket og sorte sko med hvide detaljer
C. Mand, 20-25 år, 185-190 cm, mørk i huden. Iført sort tøj og sort kasket

***

Tidligere udsendt:
Østjyllands Politi fik i  dag kl. 10.15 anmeldelse om røveri begået mod en guldsmed i Guldsmedgade i Aarhus. 3-4 personer var inde i guldsmeden, hvor ejeren blev slået ned. Fra stedet kørte en Audi, registreringsnummer, der formentlig er YX33_28, sølvgrå/koksgrå.

Politiet arbejder lige nu på stedet, og beder om vidners hjælp, som har overværet røveriet eller som har information om køretøjet.

Såfremt man ser bilen, bedes man ringe til politiet på 112.

Denne side opdateres, så snart der er nye oplysninger.

______________________________________________________________________________________________

Østjyllands Politikreds er en af 12 politikredse i Danmark og dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Aarhus, Odder og Samsø kommuner.