Skip to main content

Ung mand død efter knivstikkeri - to anholdt i sagen

Pressemeddelelse   •   Jan 19, 2017 11:24 CET

Opdateret kl. 16.28

Vi har i dag fremstillet en 20-årig mand, sigtet for manddrab, i grundlovsforhør. Han er blevet varetægtsfængslet i fire uger. 

Den afdøde er identificeret som værende en 27-årig mand. Hans pårørende er underrettet. 

***

Udsendt kl. 11.24

Den mand der i aftes blev offer for et knivstikkeri på Ryhavevej i Aarhus Vest er afgået ved døden. Politiet er stadig i gang med endeligt at få ham identificeret. 

Politiet har aftenen og natten igennem efterforsket sagen, og det førte i nat kl. 01.38 til anholdelse af to personer på 18 og 20 år. De er ved at blive afhørt, og det vurderes i øjeblikket, hvorvidt de skal fremstilles i grundlovsforhør. 

Politiet arbejder med en teori om, at der kan være sammenhæng mellem aftenens knivstikkeri og tidligere, ligende episoder i Aarhus-området. Det er fortsat politiets opfattelse, at der er tale om en intern konflikt i det kriminelle miljø.  

I aftes efterlyste vi vidner til sagen, og det har givet flere henvendelser, som der nu arbejdes videre med. Vi er fortsat meget interesserede i at tale med borgere, der har opholdt sig i området ved Ryhavevej i aftes mellem kl. 19 og 20. 

Har du oplysninger, der kan bidrage i sagen, så hører vi fortsat meget gerne fra dig på telefon 114.

Pressens kontaktperson er fg. politiinspektør Lau Thygesen, der træffes på 7258 6660.
Da der muligvis bliver grundlovsforhør for lukkede døre, er det begrænset, hvad vi på nuværende tidspunkt kan oplyse om sagen.  

_______________________________________________________________________________________________

Østjyllands Politikreds er en af 12 politikredse i Danmark og dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Aarhus, Odder og Samsø kommuner.