Skip to main content

Ung mand udsat for vold i Glesborg

Pressemeddelelse   •   Aug 25, 2015 13:17 CEST

Østjyllands Politi fik i nat kl. 0438 anmeldelse om, at en mand havde været udsat for vold sit hjem i Glesborg. Han var løbet efter hjælp hos en genbo.

Ifølge den 26-årige, blev han opsøgt i sit hjem af to personer, som den 26-årige kendte i forvejen. Her blev han udsat for grov vold med slag med flere genstande. Efterforskningen tyder på, at den 26-årige blev udsat for volden i en times tid.

Forurettedes tilstand er pt. ukendt, men han blev kørt til behandling på skadestuen.

Vi eftersøger i øjeblikket to identificerede mænd fra lokalområdet på hhv. 27 og 35 år.

Vi ønsker pt. ikke at oplyse yderligere om volden eller, hvad der ligger bag.

Henvendelse til Lokalpolitiet i Randers ved politikommissær Merete Norring 7258 2064.

Østjyllands Politikreds er en af 12 politikredse i Danmark og dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Aarhus, Odder og Samsø kommuner.