Nyhed -

Oras leverer velfærdsteknologi

Med flere ældre øges behovet for løsninger, som kan gøre livet lidt lettere og mere trygt. Oras tilbyder et bredt udvalg af brugervenlige produkter, som passer til personer med nedsat funktionsevne af forskellig karakter. Dette kan være fysiske funktionsevner som nedsat syn og høretab, bevægelsesevne eller demens.

Oras leverer funktionelle løsninger, som gør det nemmere og mere sikkert at bade og bruge vand:

  • Berøringsfri armaturer
  • Armaturer med automatisk lukning
  • Brusersæt med støttegreb


Berøringsfri armaturer

Oras har et bredt udvalg af armaturer med elektronisk og berøringsfri betjening – hvor Oras Optima køkkenarmatur er udviklet og testet sammen med det tyske GGT* for, at optimere produktet så det er betjeningsvenligt for alle. Oras Optima køkkenarmatur er robust og let at anvende, samtidig med at det bidrager til mindre bakteriespredning med sin berøringsfri funktion. De farvede greb står i kontrast med det forkromede armatur, så det også er nemt for synshæmmede at anvende.

Armaturer med automatisk lukning

Oras leverer forskellige armaturer med automatisk lukning, både til bad og håndvask. Det gør brugen af vand mere tryg – specielt for personer med demens. Når bruserarmaturet automatisk lukker efter 4 minutter eller når håndvaskarmaturet lukker automatisk efter brug, så kan du trygt forlade rummet efter brug. Med Oras Eterna og Oras Optima med Smart trykknap er der taget højde for dette.

Brusersæt med støttegreb

Med et støttegreb i brusenichen eller ved badekarret, har man noget at holde fast i under badet og som hjælp, når man skal op af badet. For at mindske risikoen for skader i badet, er et støttegreb derfor en mulighed. At der sker skader i hjemmet er et kendt fænomen, især på badeværelset.

Markedet for velfærdsteknologi er i stærk vækst og derfor er det også et fokusområde for Oras. Oras’ produkter er gennemtestede og brugervenlige, og sammen med vores samarbejdspartnere udgør vi en værdifuld leverandør for offentlige og private aktører indenfor velfærdsteknologi.

*Gesellschaft für Gerontotechnik

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • velfærdsteknologi
  • oras
  • badeværelse
  • øget hygiejne med berøringsfri vandhaner

Kontakt

Jesper Christoffersen

Pressekontakt Country Manager Ansvarlig for den daglige drift af virksomheden. 75957433

Relateret materiale