Pressemeddelelse -

out-sider lancerer Nordens første svanemærkede udemøbler i genbrugsplast

Byens, skolens og boligforeningens møbler står nu til at blive produceret i genbrugsplast. out-sider lancerer en lang række produkter, der alle er certificeret med det officielle, nordiske miljømærke, Svanemærket. Det betyder, at vi med god samvittighed kan nyde byens rum, når vi leger på legepladsen eller mødes på bænken i gårdmiljøet - i hvert fald hvis det er på et af out-siders mange møbler.

out-siders nye møbellinje er skabt med hensyn til naturen og klimaet. Alle materialerne er nemlig bæredygtige, da de er produceret af genbrugte materialer og kan genbruges igen. Det betyder, at de lever op til Verdensmål nummer 12; ansvarlig forbrug og produktion.

“Vi har længe diskuteret miljørigtige materialer i legetøj, mad og beklædning, men selvom møbler og udendørsleg har været overset i debatten omkring bæredygtighed hverdagen, så har det for os været et helt naturligt skridt også at søge samme høje standarder for vores produkter,” fortæller Ib Mogensen, der er administrerende direktør i out-sider og fortsætter: “Vi tror på, at det er vigtigt at starte med sig selv. I stedet for CSR-initiativer, der ser godt ud på hjemmesiden, har vi gjort vores kerneprodukt hundrede procent bæredygtigt. Og så gør det jo heller ikke noget, at møblerne er smukke at se på.”

Miljømærkning Danmark deler begejstringen for den nye serie af produkter fra out-sider:

”Det er en god nyhed, at out-sider har valgt at få certificeret en række af deres udemøbler med Svanemærket. Deres produkter har en spændende funktion ved både at være møbler og legeredskaber, og så har de samtidig en spændende historie ved udelukkende at være fremstillet af genbrugsplast,” mener Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

De svanemærkede møbler er produceret af 100% genbrugt polyethylen plast, hvor 85% kommer fra internt spild og overskud fra produktionen. Det betyder, at fejlproduktioner, opstartsrester og gamle produkter bliver genbrugt i den nye produktion. De sidste 15% kommer fra polyethylen-poser, der kværnes og smeltes sammen med det øvrige materiale, hvilket giver et farvespil.

Fremtiden bygges på bæredygtige løsninger
Den nye serie af svanemærkede produkter understreger out-siders ønske om at bidrage til en bæredygtig udvikling.

“Vi har alle et ansvar for at gøre verden til et mere bæredygtigt sted. Med de nye 100% genbrugsprodukter tager vi en del af ansvaret og skaber en mere bæredygtig udvikling. For os giver det god mening at starte her, og vi håber selvfølgelig, at resten af branchen følger trop,” fortæller Ib Mogensen.

Det er sund fornuft at forberede sine produkter på en fremtid med større fokus på bæredygtighed. Fornyet fokus betyder også, at efterspørgslen ændrer sig i disse år. Ifølge Miljømærkning Danmark stiller flere offentlige indkøbere krav om miljømærkerne i udbud – og flere har en politik for miljømærkede indkøb.

“Mange kommuner efterspørger i stigende grad miljømærkede produkter, ligesom vi også oplever en stigende interesse for svanemærkede byggerier,” fortæller Martin Fabiansen og fortsætter: “Derfor tror jeg også, at out-sider vil opleve det som en styrke at kunne tilbyde svanemærkede udemøbler, når der skal opføres udearealer til fx daginstitutioner, boligforeninger eller i byens parker.”

Fakta
Svanemærkningen omfatter alle out-siders produkter i Loop-familien: Loop, Loop Arc, Loop Cone, Loop Corner, Loop Line og Loop Up samt HopOp og HopOp500.

For at blive certificeret med Svanemærket kræver det, at:

  • Udemøblernes primære materialer lever op til skrappe miljøkrav. Det betyder, at de enten er fremstillet af lovligt og sporbart træ, hvoraf en andel kommer fra certificeret bæredygtigt skovbrug – eller af en vis andel genanvendte plast- eller metalråvarer. Samtidig kan enkeltdele af metal og plast genanvendes
  • Udemøblerne lever op til skrappe kemikaliekrav
  • Udemøblerne er testet i forhold til sikkerhed, styrke og stabilitet

Emner

  • Miljø, energi

”out-sider er til enhver tid Skandinaviens mest udfordrende leverandør af oplevelsesinventar til offentlige miljøer”

Vi lever og ånder for den kreative tankegang og proces når det handler om at kreere, producere og levere dynamiske byrumselementer og -inventar til bybilledet og de offentlige miljøer. Vi vil hele tiden være innovative og udvikle vores koncepter, idéer og produkter.

Kontakt

Alice Vinkel

Pressekontakt Partner og marketingansvarlig +45 2147 5684

Relateret materiale