Press release -

Absolut med nyt redesign: Et ikon for fremtiden

Siden lanceringen i 1979 har flasken fra Absolut Vodka skilt sig ud med dens form. Den nye flaske er en transformation af den originale med opdateret logo i to linjer, ny skrift, redesignet medaljon, reduceret glasvægt og helt nye kendetegn. For at opdatere, hvad der ellers synes som den perfekte flaske, samlede Absolut et hold af kreative, inklusiv to mesterlige eksperter i form af en illustrator og kalligraf, som hver i sær satte deres præg i forsøget på at skabe ny perfektion.

“Denne flaske har været ikonisk i flere generationer, men nu er tiden inde for Absolut til at kreere endnu et modigt statement. Vi har haft som mål at gøre flasken, som ellers er perfekt, endnu bedre. Vi har i processen været priviligeret af kunne arbejde sammen med nogle af de bedste kreative folk i hver deres disciplin. Den nye flaske formår at viderebringe alt hvad Absolut står for: Modighed, originalitet og kreativitet - hvilket gør den klar til at møde fremtiden,” udtaler Peder Clason, Global Brand Strategy Director hos Absolut.

“Absolut er et modigt og kreativt brand, og det signal har vi i et stykke tid ønsket at genantænde i vores allerede ikoniske flaskedesign. Dette sker ved at forny det kreative udtryk i vores mest sete og synlige produkt. Gennem vores sidste redesign af smagsserierne fik vi modet til at implementere en række detaljer i vores samarbejdspartneres produkter, som tidligere ellers ikke ville have været muligt. Resultatet er tro over for de svenske designtraditioner, hvor alle dele har sin berettigelse og er udført på en simpel men elegant måd,” forklarer Caroline Mörnås, Global Design Strategy Manager hos Absolut.

Som trendsetter i designverdenen var Absolut Vodka flasken allerede et respekteret ikon over det meste af verdenen, men alligevel tog Brand Union udfordringen op, i forsøget på at skabe et friskt pust og nyt ikon. En af de mest signifikante ændringer var at tilføje et brandkendetegn på bagsiden af flasken. Derudover er den ikoniske form blevet styrket med nye, tydelige og markerede skuldre, strakt hals og krop, samt en flad bund. Alt dette er også sket med tanke på reduceret glasvægt for at minimere de miljømæssige konsekvenser ved produktion.

Den nye flaske præsenteres i november 2015.

Topics

  • Food, Drink

Categories

  • redesign
  • absolut vodka
  • absolut

Vi ved, at alkohol for nogle ikke er forbundet med noget positivt, og vi ser det derfor som en naturlig del af vores ansvar at arbejde målrettet på at fremme den ansvarlige nydelse af alkohol og derigennem bekæmpe misbrug.

For mere information:

www.pernod-ricard.com

www.pernod-ricard-nordic.com