Gå til indhold
Peugeots ONYX kåres som 'Bedste Koncept'

Pressemeddelelse -

Peugeots ONYX kåres som 'Bedste Koncept'

Peugeots nye koncept bil ONYX gør op med traditionel tankegang og snuppede for nylig titlen som 'Bedste Koncept' i det velrenommerede og ledende magasin Autoweek, trods berusende selskab af Maclaren og Jaguar.

Den bedste måde at beskrive, hvorfor ONYX fortjener prisen, er næsten ved at begynde med ordene fra Peugeots Designchef, Gilles Vidal: "Denne gang ønskede vi noget mere spektakulært, noget ekstremt". Det er nemlig hvad Peugeot ONYX er. Ordet ONYX er taget fra en halvædelsten, der er kendetegnet ved at have forskellige typer af lag. Ligeledes er ONYX både udvendigt og indvendigt en kontrastfyldt blanding af forskellige materialer, der giver en kompleks helhed på en nyfortolket måde.

Helt nye materialer
Det mest slående træk på ONYX’s ydre er de to store dele af kobber, der pryder begge sider af bilen. Bortset fra en omfattende polering, står fladerne helt ubeskyttet hen, så de vil ændre og udvikle sig med tiden. Resten af bilens ramme er lavet af sortlakeret kulfiber, udviklet i tæt samarbejde mellem Peugeot Sport og Peugeots R&D teams. Den er sammensat af 12 dele og vejer kun 100 kg., mens totalvægten på den ellers maskuline bil blot er 1100 kg. ONYX drives af en heftigt bankende V8 hybrid HDi FAP 3,7 liters motor, som leverer 600 hk til baghjulene via en 6-trins gearkasse.

Bilens indre univers er næsten ligeså imponerende og inspirerende som bilens ydre med et enkelt neutralt-farvet gulv-til-loft materiale. Her er tale om en kabine udført i kulfiber og filtbelægning, som danner en slags kokon omkring passagererne i det den mere eller mindre er udformet i et stykke. Resultatet er visuelt meget eksklusivt.
Instrumentbordet er fremstillet af ’Newspaper Wood’, som er et trælignende materiale produceret af brugte aviser, mens midterkonsollen rummer en unik brændstofmåler i mundblæst krystalglas.

Peugeot tænker i fremtid
Onyx er resultatet af en bil udviklet udelukkende i det intuitive univers, hvor en dristig sammensætning af materialer, en hybrid V8 Diesel motor monteret centralt bagtil, en kabine skabt i et stykke og en høj ydeevne tager Peugeot et stort skridt videre i jagten på effektivitet, nytænkning – og meget mere.

Emner

Kategorier

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72

Motion & Emotion

K. W. Bruun Import A/S er Nordens største Peugeot-importør og varetager markedsføring og salg af Peugeot-biler samt salg af reservedele og tilbehør i Danmark, Sverige, Island, Færøerne, Letland og Estland.
I Danmark er Peugeot et af de mest populære bilmærker. Peugeot har således i 10 af de seneste 12 år været Danmarks mest købte personbilsmærke, og når det gælder varebiler, har Peugeot Danmarks bredeste modelprogram. Peugeot har 56 forhandlere i Danmark og et endnu større antal serviceværksteder, der foretager service på de ca. 250.000 person-og varebiler, der kører på de danske veje.

Peugeot Danmark
Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark