Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Forebyggende vedligeholdelse med lynstrømsovervågning

Lynstrømsmålesystemet Lightning Monitoring System LM-S fra Phoenix Contact informerer online over lynnedslag i et anlæg, og medvirker således til at optimere planlægning af service- og vedligeholdelsesopgaver. Dette nye system genkender og analyserer alle lynstrømmens vigtigste parametre på basis af Faraday-effekten. Som målemedium anvendes et lyssignal. Påvirkningen på lyssignalet indeholder oplysninger om lynnedslagets type og størrelse.

Med disse informationer kan brugeren optimere planlægningen af kontrol- eller vedligeholdelsesopgaver. Dette er især en fordel ved anlæg i eksponerede placeringer, som f.eks. vindkraftanlæg.

Systemet består af en evalueringsenhed og op til tre sensorer, som monteres på de lynstrømsførende nedledere. Lysledere forbinder sensorerne med evalueringsenheden, som kommunikerer med det eksisterende styre- eller managementsystem over en Ethernet-grænseflade. Det integrerede webinterface muliggør en tilgang til alle de vigtigste data fra alle overvågede anlæg døgnet rundt over systemets eget netværk.

Under åbningsceremonien ved dette års Hannovermesse i april måned, under overværelse af bl.a. den tyske forbundskansler Angela Merkel og den kinesiske ministerpræsident Wen Jiabao, overrakte den tyske minister for uddannelse og forskning Dr. Annette Schavan prisen som årets vinder af den internationalt anerkendte teknologipris HERMES AWARD til Phoenix Contact. Prisen blev givet som en anerkendelse for udviklingen af det enestående innovative lynstrømsmålesystem Lightning Monitoring System LM-S. Bestyrelsesformanden for Deutsche Messe AG Dr. Wolfram von Fritsch udtalte: “Phoenix Contact, modtageren af dette års HERMES AWARD, er et firma, der konsekvent har drevet udviklingen igennem hele dets 90-årige historie. På Hannovermessen demonstrerer den globale forretningskoncern sine forsknings- og udviklingsevner for 59. gang.”

Emner


PHOENIX CONTACT A/S er et datterselskab af PHOENIX CONTACT GmbH & Co. KG i Tyskland.

PHOENIX CONTACT er en af de markedsførende virksomheder i verden inden for elektronisk interface- og industriel automatiseringsteknik og beskæftiger mere end 11.000 medarbejdere i hele verden. Et netværk med 50 datterselskaber samt ca. 30 repræsentanter i Europa og oversøisk varetager det globale salg.

Kontakt

Mette Gross

Mette Gross

Pressekontakt Marketingkoordinator (+45) 36 77 44 11

Inspiring Innovations

PHOENIX CONTACT A/S er et datterselskab af PHOENIX CONTACT GmbH & Co. KG i Tyskland.

PHOENIX CONTACT er en af de markedsførende virksomheder i verden inden for elektronisk interface- og industriel automatiseringsteknik og beskæftiger mere end 20.300 medarbejdere i hele verden. Et netværk bestående af mere end 50 datterselskaber samt ca. 30 repræsentanter varetager det globale salg.