Skip to main content

TAPETER MED ILLUSTRATIONER – Photowall præsenterer sin første tapetkollektion i samarbejde med NU Agency.

Pressemeddelelse   •   Nov 01, 2010 17:47 CET

Photowall har sammen med illustratoragenturet NU Agency skabt en unik tapetkollektion, der består af 12 forskellige tapeter. NU Agency har illustratorer fra Sverige såvel som andre lande i sin stald, og de har hver især fået frie hænder til at skabe et tapet i deres eget formsprog.

Resultatet er en kollektion med vidt forskellige motiver. Et vildt cirkus og drømmende skove, som byder tilskueren inden for i en anden verden samt bl.a. abstrakte nyfortolkninger af klassiske tapetmønster, antikke kakler og en kollage, der forestiller lydbølger af fuglekvidder.

Mange af illustratorerne har været inspireret af drømme, rejser og minder. Med mandeltræer og palmeblade visualiserer Molly Bartling følelsen fra en betydningsfuld rejse, Hennie Haworths roser og medaljoner omfortolker den velkendte engelske tapettradition, og Beata Boucht har ladet sig inspirere af mindet om barndommens tidlige søndagsmorgener, hvor solen skinnede gennem moderens blegnede Josef Frank-gardiner og skabte store skyggefigurer i rummet.

- Illustratorer arbejder ofte todimensionelt. Med tapetkollektionen fik de mulighed for at gøre illustrationerne rumlige og arbejde i storformat. Det var både udfordrende og spændende at arbejde med det fysiske rum som udgangspunkt, siger Josefine Engström, som driver NU Agency.

Tapeterne i kollektionen indeholder både tapeter med mønsterrapportering og hele kontrastvægge. Her er et tapet til børn, men mange af motiverne passer lige godt til børn og voksne. Kollektionen er dekorativ og indeholder samtidig et tydeligt personligt aftryk, hvilket gør den til en samling af kunstværker i store proportioner, der kan bruges til udsmykning af hjemmet.

Du finder hele kollektionen her

Photowall fremstiller kundetilpassede fototapeter, tapeter og kanvaslærreder.

Sammen med talentfulde fotografer, illustratorer og designere fra hele verden skaber vi inspirerende og unikke vægdekorationer. Vi tilbyder skræddersyede tapeter og kanvasbilleder ud fra et stort udvalg af motiver – og muligheden for at skabe sit helt eget, specielle miljø.

Photowall arbejder med licenserede varemærker og er officiel partner til Star Wars, Spider-Man, Hello Kitty, Modesty Blaise m.fl.

Vi bruger det seneste inden for digital trykketeknik, og med godt gennemarbejdede rutiner garanterer vi kvalitet og præcision for samtlige vores produkter.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar