Pressemeddelelse -

Jordbrugsmaskinførere skal også kunne køre gule maskiner

Jordbrugets Uddannelsescenter har købt en Cat rendegraver, som det største hold elever i fem år skal køre med.

Jordbrugsmaskinførere skal ikke kun have styr på traktorerne, ploven og gyllevognen. Det er også vigtigt at kende til entreprenørmaskinerne, deres virkemåde, og hvordan man egentlig opererer mest effektivt med de gule maskiner. Og med det største antal jordbrugsmaskinførerelever i fem år stilles der krav til maskinparken, hvorfor Jordbrugets Uddannelsescenter, også kaldet JU, netop har indkøbt en ny Cat rendegraver, Cat 444F.

Rendegraveren vækker glæde hos både elever og undervisere: ”Vi har længe ønsket os en ny maskine, og med det store indtag af elever var tiden moden. Vi har længe haft et efterslæb i forhold til entreprenørmaskiner, og det ønsker vi at rette op på med god kvalitet, som vi finder hos Caterpillar,” fortæller Poul Arne Jansen, Uddannelsesleder ved JU.

Skolen har i mange år haft tæt samarbejde med Pon Equipment A/S, som er den danske forhandler af Cat maskiner, og derfor var valgt naturligt, da den gamle Hydrema rendegraver skulle skiftes ud. ”Vi har gennem mange år haft et tæt samarbejde med Pon Equipment, hvor vi låner maskiner til den praktiske del af vores specialfag. Vi har således oplevet, at der er tale om godt og solidt håndværk, så vi var slet ikke i tvivl om, at det skulle være en Caterpillar,” udtaler Peter Buhl, faglærer ved JU.

Verdenspremiere af format
Både Poul Arne Jansen og Peter Buhl så første gang rendegraveren til dens verdenspremiere på Agromek sidste år, hvor den vakte opsigt. Og som skolens rendegraver står på pladsen foran maskinhallen, tiltrækker den sig også mange blikke – selv hestepigerne kigger en ekstra gang, når de går forbi. Og for JU var det vigtigt, at udstyret er i orden, når det handles, for maskinen skal holde i lang tid, og det giver en god synlighedsværdi at have det bedste på markedet.

”Vi har Danmarks førende maskinføreruddannelse, så selvfølgelig skal vores elever have noget ordentligt udstyr at øve sig på – og med Caterpillars kvalitet har de den bedste baggrund for at varetage de mange opgaver, som venter dem på arbejdsmarkedet. Og vi ønsker at satse endnu mere på entreprenørfaget,” siger Peter Buhl.

Til oktober skal maskinførereleverne prøve kræfter med endnu flere Cat maskiner i Stjær Grusgrav i specialfaget entreprenørmaskiner. Det er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor JU låner maskiner fra Pon Equipment: ”Det er vigtigt, at vores elever får nogle håndgribelige og rigtige projekter at udføre med rigtige entreprenørmaskiner, så de virkelig kan se mulighederne. Nu har vi selv en helt ny rendegraver, som de kan bruge i det daglige – og den får nok at se til – men til oktober får eleverne et endnu bredere kendskab,” fortæller Peter Buhl.


Emner

  • Skole

Kategorier

  • maskinfører
  • jordbrugsmaskinførere
  • ju
  • jordbrugets uddannelsescenter
  • rendegravere
  • pon equipment
  • entreprenørmaskiner
  • caterpillar maskiner
  • caterpillar
  • cat
  • agromek 2012

Kort om Pon Equipment A/S
Som forhandler af Caterpillars entreprenørmaskiner arbejder Pon Equipment A/S med branchens største produktprogram - og vi har også maskinen til dig. Caterpillars produktprogram, med mere end 300 maskinmodeller, sætter standarden for branchen - med den bedste produktsupport og løbende introduktion af nye og opdaterede produkter. Med afsæt i tre kvaliteter - troværdighed, vedholdenhed og langsigtede kunderelationer - har Pon Equipment A/S siden 1967 varetaget forhandlingen af Cat maskiner i Danmark, Grønland og påFærøerne. 

Kontakt

Lars R. Poulsen

Pressekontakt Marketing koordinator Marketing, PR og kommunikation +4521158290

Relateret materiale