Skip to main content

Dødsfald i familien? Få professionel hjælp til opkøb af dødsbo

Blogindlæg   •   Feb 14, 2020 09:24 CET

Billede: Brugte Møbler & Småting

At miste en man har kær, er en oplevelse, som kan være svær at komme igen. Vi mennesker har brug for at sørge, men det er individuelt, hvordan vi bearbejder vores sorg. Mens nogle har overskuddet til at påtage sig en masse ansvar ved fx at planlægge begravelser og tage sig af andre praktiske og juridiske forhold ifm. dødsfaldet, kan selv den mindste ting være uoverskuelig for andre. Er du en af dem, og står du i en situation, hvor du har mistet en tæt på, skal du vide, at der heldigvis er rigtig meget hjælp at hente. For ud over at få hjælp fra familie og bedemand, kan du også hyre et professionelt firma, der står for opkøb af dødsbo og indbo.

Opkøb af dødsbo – få en værdig og hensynsfuld behandling

Hvis du har et dødsbo, der skal tømmes, er det vigtigt at gøre det på en respektfuld måde. Det første sted at starte, er naturligvis ved at vælge et firma, der har et godt ry med opkøb af dødsbo. Det kan være tidskrævende at tage sig af et dødsbo, ligesom der selvfølgelig også kan være en del følelser omkring det. Ved at alliere dig med et erfarent, respekteret og velrenommeret firma, der opkøber dødsbo, er du sikret, at du, din familie og afdøde bliver behandlet med den respekt og hensynsfulde diskretion, som I fortjener. Der findes mange gode virksomheder derude, og derfor kan det varmt anbefales, at du ringer rundt og får et uforpligtende tilbud på værdig rydning og opkøb af dødsboer.

Når spørgsmålene hober sig op

Der er som nævnt forskel på, hvor meget folk har brug for hjælp. Nogle ønsker at få nogle professionelle til at tage sig af alt det praktiske og juridiske, mens andre blot ønsker at få hjælp til rydde og sælge møbler og interiør. At have ansvaret for et dødsbo indeholder en lang række spørgsmål og processer. Hvem i familien skal have hvad? Hvilken ejendomsmægler skal tage sig af hussalget? Efter Skifteretten har fået besked om dødsfaldet, skal boet gøres op. Der skal, så at sige, skiftes med arvingerne, hvilket vil sige, at boet gøres op i penge, og arven fordeles.

Kontakt Skifteretten inden dødsbo skal opkøbes

”At skifte” er et gammelt udtryk, som betyder ”at dele et bo”. Denne proces er også ensbetydende med, at Skifteretten, som er den myndighed, der tager sig af skiftet, spærrer afdødes konto, ligesom alle ejendelene skal blive i boet, indtil Skifteretten har tilladt arvingerne til at fjerne noget. Dette er dog i højere grad en juridisk end en konkret regel. Du må i princippet godt opbevare afdødes ejendele hjemme hos dig selv eller andetsteds, så længe du passer på dem. Ejendelene tilhører nemlig stadig dødsboet på dette tidspunkt. Der er med andre ord meget at forholde sig til, når døden kommer tæt på, og for at lette presset på dine skuldre, bør du overveje at kontakte en virksomhed, der har stor erfaring og ekspertise med effektivt og respektfuldt opkøb af dødsbo.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.